Bind 15 - Verdens kultur

Liitzow, Gotthard. 75
Overbye, f. n. Dec. 1793 paa Kringelborg, d. 24. Juli 1844 i
Rendsborg, D. af Forvalter paa Ourupgaard, senere Proprietær
Lauritz O. (ca. 1753—1822) og Kirstine Hielm (ca. 1768—1844).
L. fik allerede som Barn (1787) Patent som Fændrik, to Aar
efter Sekondløjtnants Karakter, blev 1795 Kadet og Sekondløjtnant
å la suite i Infanteriet, fik 1797 reserveret Premierløjtnants
Anciennitet, blev n. A. kar. Premierløjtnant, men forblev ved
Akademiet til 1801, da han indtraadte i virkeligt Nummer. 1803
blev han Stabskaptajn, 1809 Kompagnichef (virkelig Kaptajn),
deltog 1813 i Felttoget i Mecklenburg m. m. og fik 1814 reserveret
Majors Anciennitet, blev 1821 virkelig Major, fik 1828 Oberstløjtnants
Karakter, blev 1834 kar., 1839 virkelig Oberst og Regimentschef.
I Konduitelisterne 1841, der var afgørende for Forfremmelse
ved Hærloven 1842, udtalte den kommanderende General,
Prinsen af Nør, at L. var af meget livlig Karakter, dygtig saavel
i Garnison som i Felten, og 1842 blev han Generalmajor og Brigadekommandør
og ved Prinsens Tilbagetræden 1846 midlertidig kommanderende
General i Hertugdømmerne, idet dog Stabschefen,
Oberst Rømeling, var den egentlig ledende. Allerede fra Begyndelsen
af 1847 gjorde Generalkommandoen Ledelsen i Kbh. opmærksom
paa den stærke Gæring i Hertugdømmerne, paa, at Garnisonen
i Rendsborg var fuldstændig upaalidelig, og tilraadede indtrængende
at lægge en stærk, paalidelig Garnison derind; men
først 20. Marts 1848 rørte man i Kbh. paa sig og befalede, at
Generalkommandoen øjeblikkelig skulde forlægge Hovedkvarteret
fra Slesvig til Rendsborg. Aftenen 23. Marts holdt L. i Rendsborg
Raad med Afdelingscheferne, uden at afgørende Forholdsregler
besluttedes, og beklageligvis tillod L., at Byens Borgerskab fik
Vaaben fra Tøjhuset. N. D. tidlig om Formiddagen drog Prinsen
af Nør med en Del insurgerede Tropper ind i Fæstningen og havde
straks i Guvernementshuset en kort Samtale med L., hvorefter
denne beordrede Garnisonen samlet paa Paradepladsen og her
meddelte Officererne, hvad der den foregaaende Dag var sket i
Kiel, medens han ikke kunde meddele bestemte Efterretninger om
Forholdene i Kbh. Han sluttede med at overlade til hver enkelt
af dem at handle efter Samvittighedens Bud; han selv havde
skrevet sin Ansøgning om Afsked og trak sig tilbage med et: »Lev
vel, mine Herrer.« Herefter tog Prinsen Ordet og havde let ved
at overtale Garnisonen til Frafald. L.s Forhold disse to Dage er
blevet stærkt kritiseret; ganske vist var hans Optræden ikke heroisk,
men meget taler til hans Undskyldning, og end ikke den mest
loyale kongerigsk fødte i hans Sted vilde have kunnet hindre, hvad