Bind 15 - Verdens kultur

Meyer, A. C. 505
Rantzau, f. 10. April 1864 i Slagelse, d. 27. Dec. 1929 paa
Frbg., D. af Metaldrejer Carl Wilhelm R. og Ida Olavine Vestrøm.
Ægteskabet opløst. 2° med Karen Sophie (Sonja) Pedersen,
f. 1. Maj 1874 i Estrup, Allindemagle Sogn, d. 28.
Sept. 1925 i Kbh., D. af Ølhandler Christen P. og Karen
Marie Madsen. 3 0 18. Juni 1927 i Kbh. (Allehelgens) med
Olga Christine Meyer, f. 6. Sept. 1889 i Kbh. (Matth.), D. af
Kedel- og Maskinpasser Ole Urban M. (f. 1866) og Marie Petersen
(f. 1870).
M.s Barndomshjem var en Kælderbeværtning paa Nørrebro;
han lærte tidligt Fattigdommens Vilkaar at kende. Fra Blegdamsvejen
overværede han som fjortenaarig »Slaget paa Fælleden« 1872.
Allerede som Lærling paa en Symaskinefabrik holdt han politiske
Taler, skrev Viser og sendte Bidrag til Pios »Social-Demokrat«.
Som Svend 1876 kom han i Bestyrelsen for Smedenes Fagforening,
var med til at stifte Socialdemokratisk Forbund 12. Febr. 1878 og
blev dettes første Forretningsfører, men rejste Aug. s. A. til Tyskland
paa Faget. I Kbh. igen arbejdede han 1880—84 som
Stukkatør og Gipsformer og oprettede en Fagforening, men Sept.
1884 blev han af P. Knudsen og Wiinblad engageret som Rejseagitator
for Partiet og som Journalist ved »Social-Demokraten«.
I hans Spor opstod i den følgende Tid en Række socialdemokratiske
Foreninger rundt i Landet, men ogsaa i Kbh. vandt han Ry og
Popularitet i Kraft af sin Veltalenhed og sit eksotiske, »romantiske«
Ydre. 1886 blev han tiltalt og idømt Fængsel for Udgivelsen af en
Arbejdersangbog med »revolutionære Sange« (mest af Carl Ploug!),
men frifundet ved Højesteret. Paa hans Forslag oprettedes 1886
Diskussionsklubben Karl Marx, hvis første Formand han blev.
Han kom 1885 i Partiets Hovedbestyrelse og deltog i den internationale
Arbejderkongres i Paris 1889. Han var opstillet ved
Folketingsvalgene i Kbh.s 8. Kreds 1887, 1890 og 1892 uden at
besejre Marineminister Ravn, men valgtes, ja næsten kaaredes
1895 i den nyoprettede 13. Kreds og repræsenterede herefter
Vesterbros Arbejdere i Folketinget, til han udtraadte 1932. Skønt
han selv siger, han nu fik »lært at gaa i Række«, blev han aldrig
særlig fremtrædende i Rigsdagsarbejdet, men havde dog i Tidens
Løb adskillige Ordførerskaber, særlig paa Omraader, hvor han
kunde gaa ind for Kunst og Skønhed, Idræt og Ædruelighed.
Nævnes kan saaledes Teatervæsen, Forlystelsesskat, Billetgrosserere,
Beværterlov, Billov, Kvindevalgret, Naturfredningsloven; 1911 gik
han imod sit Parti i Spørgsmaalet Militærmusikkens Nedskæring.
Han spredte maaske nok sine Kræfter lidt rigeligt, men han havde