Bind 15 - Verdens kultur

5«4
Michelsen, Carl.
1894. K. 2 1900. K. 1 1911. — Mindesten i Skodsborg 1923 med
Portrætmedaillon af Svend Jespersen. Plakette af S. Lindahl 1922.
Træsnit 1888 efter Fotografi.
Eiler Nystrøm: Guldsmed Anton Michelsens Slægt, 1909. Carl Muusmann:
Udstillingsportraiter, 1888. Det danske Kunstindustrimuseum i de første 25
Aar, 1920. Skønvirke 1921. Tidsskrift for Industri 1. Jan. 1922. Guldsmedebladet
1. Jan. s. A. /-.»/- j
Georg Nygaard.
Michelsen, Gustav Michael, 1800—46, Veterinær, landøkonomisk
Forfatter, Maler. F. 25. Febr. 1800 i Martofte, Fyn, d. 28.
Juni 1846 i Kbh. (Frels.), begr. sst. (Frels. Kgd.). Forældre: Stiftsdyrlæge,
Smedemester, senere i Odense Peder M. (1774—1830)
og Mette Nielsdatter (1775—1867). Gift 2. Aug. 1845 paa Frbg.
med Murdochine Nicoline Brinck, f. 12. Juni 1817 i Kbh. (Frels.),
d. Maj 1892 i Berlin (gift 2° 1852 med fhv. Skibspræst Wilhelm
August Muller, 1816—92), D. af Proprietær Murdoch Nicolay B.
til Friheden (ca. 1786—1817) og Andrea Cathrine Bang (1788
—1832).
Allerede medens M. gik i Odense Latinskole, lærte han Smedehaandværket
hos sin Fader. 1821 rejste han til Kbh. for at gøre
Svendestykke. Paa Tilskyndelse af E. Viborg og Helper læste han
derefter til Dyrlæge og tog Eksamen 1825. Han synes at have
været en lovende ung Mand, han fik kgl. Rejsestipendium og ledsagede
Stutterikommissionen paa en Rejse i Jylland og Hertugdømmerne,
hvorefter han rejste videre til Gottingen, hvor han
studerede Husdyrbrug og Landøkonomi hos Blumenbach og Kemikeren
Stromeyer. Senere opholdt han sig et Aars Tid paa Landvæsensakademiet
i Moglin under den berømte Agronom Albr.
Thaer og fik her Kendskab til Faareavl. Studierejsen afsluttedes
med Besøg paa tyske og ungarske Stutterier, Veterinærskoler og
Landbrugsinstitutioner. Da han 1828 kom hjem, blev han ansat
som Dyrlæge ved de kgl. Gaarde i Jylland og paa Sjælland. 1830
opgav han Stillingen og blev Leder af Lerchenborgs Schæferier
(ca. 10 000 Faar). 1832 udnævntes M. til Landvæsenskommissær
i Holbæk Amt. M. var grebet af de tyske Hippologers »Anglomani«,
og da Lensgreve Lerche var ivrig Fuldblodsmand, foranledigede
det, at M. besvarede og fik Prisen for en af Landhusholdningsselskabet
udsat Opgave om de Grundsætninger, hvorefter
Danmarks Hesteavl burde ledes. M. fastslog, at Fr.borgstutteriet
burde erstattes med et Fuldblodsstutteri. Skriftet udtrykte Datidens
hippologiske Opfattelse, men hele Fuldblodsperioden var en Misforstaaelse,
og M. havde sin Andel deri, selv om det skal indrømmes,