Bind 15 - Verdens kultur

596
Mikkelsen, Hans.
Rivninger med Christian II.s øvrige Ledsagere og med Regeringen
i Bruxelles, der en Tid holdt ham fængslet som Kætter. 1531
fulgte han Christian II. til Norge og førte under Kongens Tog til
Bohuslen Befalingen i Oslo. Han skal have fraraadet at gaa ind
paa Kontrakten i Oslo 1. Juli 1532 og at stole paa det givne Lejde.
Da Kongen førtes til Kbh., rejste H. M. tilbage til Nederlandene
med det originale Lejdebrev, senere et vigtigt Vaaben i Agitationen
mod Frederik L, og døde faa Maaneder efter, at han havde faaet
Underretning om Christian II.s Fængsling.
C. F. Allen: Breve og Aktstykker til Oplysning af Christiern II.s og Frederik I.s
Hist., 1854. Samme: De tre nord. Rigers Hist., især II, 1865, S. 338—42.
Diplomatarium Norvegicum, især IX—XII, 1878—88. A. U. Isberg: Bidrag
til Malmo stads hist., II a, 1897. Hanserecesse 1477—1530, VI—VII, 1899—
1905. Kirkehist. Saml., 5. Rk., III, 1905. Johs. Brondum-Nielsen: Sproglig
Forfatterbestemmelse, 1914, S. 22—37. E. Arup: Danmarks Hist., II, 1932.
Povl Bagge.
Mikkelsen, Hans, ca. 1538—1601, Skolemand. F. ca. 1538 i
Randers, d. 13. Dec. 1601 i Sorø, begr. sst. Forældre ukendte.
Gift ca. 1581 med Elisabeth (Lisbet) Munthe, f. ca. 1560 i
Liibeck(?), d. senest 1611, D. af Købmand i Liibeck Ludvig M.
og Elisabeth Paludan.
Om H. M.s Studeringer vides intet, før vi henimod 1560 træffer
ham i Kbh. som Lærer for Herluf Trolles Søstersønner, Brødrene
Arild og Jacob Huitfeldt. Efter at han i nogle Aar med stor Dygtighed
havde ledet de unge Menneskers Undervisning her, blev det
1562 overdraget ham at ledsage dem til Gymnasiet i Strasbourg,
der dengang styredes af den berømte Pædagog Johs. Sturm og
stod i megen Anseelse. Ved hans Bortrejse 1565 omtalte Sturm
ham i et Brev til Frederik II. som en særdeles brav, flittig og velstuderet
Mand. S. A. antog Fru Birgitte Gjøe ham til Rektor for
den nys, med Forbillede i de efter Sturms Grundsætninger oprettede
Kostskoler i Wurttemberg, grundede »fri« Skole paa Herlufsholm.
1566 tog han Magistergraden i Kbh. Som Tillæg til sin tarvelige
Løn fik han 1570 et Kanonikat i Roskilde, og n. A. blev han
Sognepræst for Herlufsholm uden derfor at opgive Lærergerningen,
som han varetog sammen med to Hørere. 1578 var han en af de
Mænd, som Universitetet anbefalede til at blive Biskop i Trondhjem.
Biskop blev han dog ikke; men da Kongen forlangte, at
Sjællands Biskop Poul Madsen skulde give Anvisning paa »en god,
from, fin, lærd og gudfrygtig Mand«, der egnede sig til at være
dansk Hofprædikant, saa vidste han ingen bedre at pege paa end
H. M., som da ogsaa blev kaldet til denne anselige Stilling. 1580