Bind 15 - Verdens kultur

266 Malling Hansen, R.
paa Instituttet, medens de uegentlige og aandssløve døvstumme
henvistes til de Kellerske Anstalter — den saakaldte Danske
Deling. Herved var der vundet et vigtigt rationelt Grundlag for
Undervisningen, der for de uegentlige døvstummes Vedkommende
nu helt grundlagdes paa Talemetoden, medens Tegnmetoden
bibeholdtes paa Døvstummeinstituttet som dettes væsentlige Undervisningsmaade.
Dette Skridt var imidlertid kun en Begyndelse.
Da Instituttet i Kbh. ikke kunde afgive Plads til alle Danmarks
egentlige døvstumme, fremkom der fra M. H.s egen Haand 1879
et Forslag om Oprettelse af et Døvstummeinstitut i Jylland for
egentlige døvstumme, hvor Undervisningen udelukkende skulde
ske efter Talemetoden, og ved hans energiske Optræden blev Døvstummeinstituttet
i Fredericia oprettet 1881 med Georg Jørgensen
som Forstander. Talemetodens sejrrige Fremtrængen her i Landet
er i væsentlig Grad blevet støttet af M. H. 1868 havde han besøgt
en stor Del af Udlandets Døvstummeinstitutter og set Talemetodens
gode Resultater. 1872 var han en af Lederne ved et Møde i Kbh.
af de nordiske Abnormskolers Lærere, og han var et virksomt og
indflydelsesrigt Medlem af en 1888 nedsat Kommission, der bl. a.
foreslog, at Staten skulde overtage den Kellerske Anstalt og overføre
den til Nyborg, hvilket førte til Loven af 11. April 1890,
hvorefter den kgl. Døvstummeskole for uegentlige døvstumme aabnedes
1891 med Georg Forchhammer som Forstander.
Hans Interesser begrænsedes ikke udelukkende til hans Forstandergerning.
Hans Opfinderbegavelse kunde ikke nøjes dermed.
Da han saaledes havde udregnet, at man gennemsnitlig udtaler
tyve Lydtegn i Sekundet, men kun kan nedskrive fire, medens en
Fingertaler i Døvstummesproget kan gengive tolv, førtes han til
at tænke over Muligheden af at kunne naa en for alle læselig Gengivelse
af Lyd tegn, der kan følge Talen. Med mekanisk Snilde
fremstillede han nu den saakaldte Skrivekugle, der har sit Navn
af det halvkugleformede Stempelstykke, i hvilket han samlede alle
de Typer, som den skrivendes Haand skal anslaa. Og med Udholdenhed
fuldkommengjorde han efterhaanden dette Apparat, til
det virkelig løste Opgaven, hvad der anerkendtes paa flere Udstillinger.
Han syslede med Skrivekuglen til ind i 8o'erne, men trods
betydelige Understøttelser, bl. a. fra Staten, lykkedes det ikke at
faa den fremstillet ad fabriksmæssig Vej paa en saadan Maade,
at den kunde optage Kampen med de lettere haandterlige og bedre
amerikanske Skrivemaskiner.
Indførelsen af et nyt Bespisningsreglement paa Døvstummeinstituttet
1877 fik M. H. til at begynde nogle daglige Vejninger og