Bind 15 - Verdens kultur

Mariane. 321
Strelitz Georg Frederik Carl Joseph (1779—1860) og Marie Vilhelmine
af Hessen-Kassel (1796—1880). Gift 10. Juni 1841 i Neu
Strelitz med Kronprins Frederik, senere Kong Frederik VII. (s. d.).
Ægteskabet opløst 1846.
Som Modvægt mod Louise Rasmussens, den senere Grevinde
Danners, stigende Magt over Kronprins Frederik søgte Kong Christian
VIII. at faa sin Søn standsmæssigt gift og overdrog Grev
Frederik Ditlev Reventlow det delikate Hverv at skaffe ham en
Brud. Opmærksomheden henledtes paa den tyveaarige Prinsesse
M., hvis Moder var Søster til Landgreve Vilhelm af Hessen,
Kongens Svoger. Man tog ikke psykologiske Hensyn: Den unge
uerfarne Dame blev en Brik i det politiske Spil, hvis Hovedformaal,
ikke mindst over for Slesvigholstenerne, var at sikre den mandlige
Arvefølge. Christian Winther sendtes til Neu Strelitz for at lære
hende Dansk, og den letbevægelige Digter undgik ikke at blive
forelsket i hendes sarte Nydelighed; han kaldte hende »en fin, hvid,
ikke skøn, men yndig Perle«. Indtoget i Kbh., som Maleren C.
Balsgaard har foreviget, fandt Sted 22. Juni 1841 under stor Højtidelighed;
bl. a. skrev Henrik Hertz sit romantiske Skuespil »Svanehammen«
til Festforestillingen i Det kgl. Teater. De nygiftes Residens
blev hovedsagelig henlagt til Fyn, hvor Kronprinsen var
Guvernør, men de to vigtige Opgaver, der forelaa, lykkedes det
ikke den unge Prinsesse at løse: hun skulde bringe Ro i sin Gemals
uligevægtige Sind og føde Landet en Tronarving. Hendes »blegrosenfarvede«
Væsen, hele hendes sensible Fremtræden, der var
præget af et let bevægeligt Nerveliv, passede saa slet som muligt
til Kronprinsens robuste Natur, og Samlivet blev ulykkeligt for
begge Parter. Hertil bidrog ikke mindst, at hans Forbindelse med
Louise Rasmussen efter en kort Afbrydelse blev genoptaget, og at
han over for sin Hustru betegnede hende som sin »Skytsengel«.
I omtrent tre Aar udholdt Prinsesse M. sine Lidelser, men i Maj
1844 rejste hun, officielt af Helbredshensyn, til Forældrene i Neu
Strelitz; Kronprinsen blev et Par Gange sendt ned for at hente
hende tilbage, men Forsøgene mislykkedes; hun tiltroede, skrev
Kongen, »sig ikke Sundhed og Legemsstyrke nok til at opfylde
sin Bestemmelse«. 30. Sept. 1846 ophævedes Ægteskabet, og dermed
var Banen fri for Louise Rasmussen. Prinsessen fik en aarlig
Apanage paa 16000 Rdl. fra den danske Statskasse og levede
stille Resten af sit Liv, ivrigt optaget af Velgørenhedsarbejde.
Hendes Oplevelser i Danmark, som Chr. Winther et Aars Tid
saa paa nært Hold, inspirerede ham til Skildringen af Kongeparret
og Rhitra i »Hjortens Flugt«. »Hun var,« skrev Fru Heiberg,
Dansk biografisk Leksikon. XV. Oec. 1938. 21