Bind 15 - Verdens kultur

Meursius, Johannes. 499
ikke være Tale, thi J. M. stod ganske fremmed over for vor Overlevering
og kunde vel næppe Dansk. Han fik Historiografernes
Materiale til Laans fra Universitetsbiblioteket, og Kansler Christian
Friis sørgede for, at tredie Bind af Hans Svanings store
latinske Danmarkshistorie kom ham i Hænde. I Overensstemmelse
med Aftalerne fuldførte J. M. »Historiæ Danicæ libri tres, in quibus
res commemorantur gestæ a Christiano I ae Joanne et Christiano II«,
som blev trykt i Kbh. 1630. Men otte Aar efter udkom i Amsterdam
et større Bind med Titel »Historica Danica pariter et Belgica«,
betegnet som Vol. I af J. M.s samlede Værker, indeholdende
først en Fremstilling af Danmarks Historie fra de ældste Tider
til den oldenborgske Slægts Tronbestigelse, dernæst nysnævnte
Arbejde fra 1630, endelig de tre Skrifter, J. M. i sin
Tid havde publiceret i Egenskab af Generalstaternes Historiograf.
Det synes at have været et Arbejde paa egen Haand,
maaske Bogtrykkeren Joh. Blaeus Spekulation. — Imidlertid
sled J. M. med Danmarkshistorien efter 1523, men naaede kun
til 1550, og hans Manuskript blev liggende utrykt et Hundrede
Aar, kom først frem, da Danmarkshistorien som Helhed blev trykt
i Bd. IX. af den store Firenze-Udgave af J. M.s samlede Værker
(1741—63). Hans Gram fraraadede Offentliggørelsen, eftersom
J. M.s Arbejde var et ganske uselvstændigt Produkt, i Hovedsagen
Svanings Danmarkshistorie sat i Form og Stil efter det 17. Aarh.s
Krav, for de sidste Aartiers Vedkommende en kort Bearbejdelse
af Krags Christian III., men alligevel paatog han sig at give
Kommentarer dertil. Disse Grams Noter blev banebrydende i
dansk Forskning, J. M.s Navn lever alene gennem dem blandt
Historikerne nu om Dage. Men hvis man tager Stade i 17. Aarh.,
maa det siges, at J. M.s Danmarkshistorie paa sin Vis gjorde
Regeringens Krav Fyldest; den citeredes ligesom den af Pontanus
forfattede latinske Danmarkshistorie atter og atter i udenlandske
Skrifter. — Miniature af A. van Halen i Rigsmuseet, Amsterdam.
Mindetavle med Portræt i Sorø K. Maleri i Palazzo Pitti i Firenze.
Stik bl. a. af Simon de Pas 1631, af S. Furck og M. van
Someren.
Album studiosorum academiæ Lugduno Batavæ, 1875, Sp. 30. J. Meursius:
Athenæ Batavæ, 1625, S. 192—98. P. C. Molhuysen: Bronnen tot de Geschiedenis
der Leidsche Universiteit, II, 1916. A. J. van der Aa: Biogr. Woordenboek
der Nederlanden, XII, 2, 1869, S. 750. Nieuw Nederl. biogr. Woordenboek,
VII, 1927, Sp. 872—73 (Bibliografi). Johan Grundtvig: Meddelelser
fra Rentekammerarchivet, 1872, S. 182. J. Oskar Andersen: Holger Rosenkrantz
den Lærde, 1896. H. F. Rørdam: Historiske Samlinger og Studier, I,
1890, S. 278, 287. Ellen Jørgensen: Historieforskning og Historieskrivning i
32*