Bind 15 - Verdens kultur

Mackeprang, M. 135
studerede derefter Historie, navnlig under Vejledning og Paavirkning
af Kr. Erslev, og tog 1894 Magisterkonferens i dette Fag.
1893 fik han Universitetets Guldmedaille for en Afhandling, som
blev trykt i »Historisk Tidsskrift« med Titlen »De danske Fyrstelen
i Middelalderen«. Allerede i Studieaarene knyttede han Forbindelser,
som varede Livet igennem, med en Kreds af samtidige
Studiefæller, Aage Friis, P. Munch og andre, med hvem han delte
baade faglige og sønderjyske Interesser, og som han tillige stod
nær i almindelige politiske Anskuelser. 1895—97 opholdt han sig
i Rom for at indsamle Aktstykker vedrørende Pavestolens Forhold
til Danmark i Middelalderen. Han benyttede dog ikke selv dette
Materiale (der indgik i Krarup og Lindbæk: »Acta pontificum
Danica«), men fik til Gengæld varige Indtryk af Verdens gamle
Hovedstad og dens monumentale Minder. Efter Hjemkomsten
optog M. en Række Studier vedrørende dansk Købstadstyre fra
Valdemar Sejr til Christian IV., som 1900 afsluttedes med en
Disputats om dette Emne. I en Aarrække (1897—1910) underviste
han i Historie i forskellige københavnske Latinskoler. Med
sin sønderjyske Landsmand A. D. Jørgensen drøftede M. flere
Gange Spørgsmaalet om en Ansættelse i Rigsarkivet; da der dog
ikke i disse Aar blev nogen Stilling ledig, blev han 1897 ansat
som Assistent i Nationalmuseets 2. Afdeling, udnævntes 1910 ved
W. Mollerups Afskedigelse til Direktør for samme Afdeling for
1922 ved Sophus Mullers Afgang at blive Museets Enedirektør.
I den lange Aarrække, i hvilken M. har været Leder først af
den ene Afdeling og siden af hele Museet, har Nationalmuseet
i Kraft af Tidsudviklingen optaget en stadig voksende Virksomhed
for Bevaringen af Landets historiske Mindesmærker, baade Kirker
og verdslige Bygninger. For M. har Følgen været, at han har
faaet Sæde i forskellige Særinstitutioner, som i Tilknytning til
Nationalmuseet varetager denne Opgave (bl. a. som Medlem af
det særlige Bygningssyn fra 1918, Formand fra 1924). Sammen
med Dr. phil. Vilh. Lorenzen har han sin store Andel i Udformningen
af Loven 12. Marts 1918 om Bygningsfredning. M. har
tillige haft en lang Række andre beslægtede Hverv og er saaledes
siden 1910 kongevalgt Medlem af Bestyrelsen for Fr.borgmuseet
og fra 1923 Undervisningsministeriets Repræsentant i Kunstindustrimuseets
Bestyrelse. Hele denne Virksomhed har i høj Grad
lagt Beslag paa M.s Arbejdskraft og stillet ham over for et Utal af
administrative Spørgsmaal, som ofte har affødt vidtløftige Forhandlinger
og i høj Grad stillet Krav til hans praktiske Sans og
Forhandlingsevne. Indadtil i Museet lykkedes det ham at gøre