Bind 15 - Verdens kultur

Marstrand, Wilhelm. 361
ligheden intet gavnligt Bud til M. Bedst er fra disse Aar enkelte
Portrætter som det af M. G. Bindesbøll og Portrætgrupper som det
Waagepetersen'ske Familiebillede (1836, begge Kunstmuseet). Allerede
inden den første Rejse havde M. af Italieneren Bart. Pinellis
Raderinger faaet et Indtryk af italiensk Folkeliv, som blev af varig
Betydning for hans Opfattelse af Motiverne og ogsaa for hans
Behandling af dem; baade af de mindre Genrebilleder og de større
Arbejder, f. Eks. »Oktoberfesten«, ses det tydeligt, at han har
vundet megen Friskhed og Lethed i Kompositionen; utvivlsomt
har den nære Berøring med Thorvaldsen og hans Kunst gjort sit
dertil, men der er ikke eet Arbejde, der viser, at han i Kunstens
Hovedstad var paa Veje til at danne sig en stor Stil; Pointeringen
af det genreagtige, der saa ofte bliver for paagaaende, og i kompositionel
Henseende den ulykkelige Tilbøjelighed til at overfylde
Billedet med Detailler og Figurer blev kun yderligere accentueret
i denne Tid. Den føles i store Dele af hans følgende Produktion,
i Holbergbillederne efter Hjemkomsten, i det store Billede fra
Siljansøen, i Billedet af den store Nadvere o. m. a. Det bedste yder
han i saadanne Billeder, som i sig selv kræver Enkelhed og Koncentration,
f. Eks. det betydelige Portræt af H. C. Ørsted eller
Monumentalbilledet af Fru Heiberg, eller hvor han aabenbart
har søgt mod et saadant Maal, f. Eks. i Skitserne til »Scene af Hverdagslivet«
(Kunstmuseet); de har en dejlig Vægt i det plastiske,
ogsaa Behandlingen af Lys og Farve er smuk; flygtigere er en Skitse
som Aarhusmuseets »Ligvognstog«, men i Opfattelse af Stemningen
er den mageløs prægnant. — Opholdet i Venezia 1853—54 bragte
ikke alene nogle af hans bedste italienske Skitser, af rig, men harmonisk
Farvevirkning, det æggede ham ogsaa til Arbejder, i hvilke
Indflydelsen fra Paolo Veroneses Kunst føles, »Den store Nadvere«,
»De betroede Pund«. Han naaede dog en større Virkning i Billeder,
der mindre havde Imitationens Karakter; de mægtige Vægbilleder
i Roskilde-Kapellet og Universitetets Festsal hører vel til en Art
af historiske Billeder, der har svært ved at fængsle Nutiden, dog vil
man næppe nægte, at f. Eks. »Dommen over Christoffer Rosenkrantz«
har en enkel og virkningsfuld Fortælling. En af de bedste
af hans sene Kompositioner er nok den ufuldførte fra 1870 af »Det
lykkelige Skibbrud«.
M. har efterladt Tusinder af Tegninger, af hvilke en Mængde
opbevares i Kobberstiksamlingen og Hirschsprungs Museum; den
bedste Part af dem viser hans store Evner i fuld Udfoldelse, endog
friere end de fleste af hans malede Skitser. Endnu mere end i dem
beundrer man i Tegningerne hans spirituelle Opfattelse af Motivet,