Bind 15 - Verdens kultur

Matstrand, Jacob. 351
af W.C.er kunde begynde, Sporvejenes Overgang til elektrisk Drift
og deres Overtagelse af Kommunen 1911, Opførelsen af nye Kvarterer:
Islands Brygge, Amagerbro, Christian IX.s Gade, Brøndstrædekvarteret,
Grønningen m. m., store Udvidelser og Nybygninger
af Gas- og Elektricitetsværker, de nye Vandværksanlæg ved
Thorsbro (1908), Taastrup-Valby, Søndersø og Nybølle (1916 ff.),
Opførelsen af Broer og Viadukter, Anlæg af Parker m. m. M. var
Medlem af Kommissionen til Omordning af Kbh.s Banegaardsforhold
(Boulevardbanen) og arbejdede gennem mange Aar paa
Byggelovens og Sundhedsvedtægtens Revision, som han dog ikke
naaede at se gennemført. Under Verdenskrigen kom ikke mindst
M.s Afdeling ud for store Vanskeligheder (Brændselsmangel, Bolignød);
M. var Medlem af Den overordentlige Kommission af 8. Aug.
1914, af Kbh.s Velfærdsudvalg o. fl. Nævn og tog i Slutningen af
sin Borgmestertid Initiativet til Udarbejdelsen af store Planer til
Kbh.s Havns Udvidelse.
Skønt ikke Tekniker af Fag skabte M. stor Respekt om sit
Arbejde ved den Flid og Grundighed, hvormed han satte sig ind
i dets talløse Enkeltheder, ved sin Evne til at udskille det væsentlige
i en Sag og ikke mindst ved sin retlinede og fribaarne Personlighed,
præget af en nonchalant og respektløs, ofte noget bidsk Facon og
af en Undergrund af Lune, der kunde være næsten drengeagtigt.
Hans naturlige Hang til Mistrøstighed, til at lade sig hemme af
Betænkeligheder baade af subjektiv og objektiv Art, afbalanceredes
af hans Evne til at begejstres, lade sig gribe af store Maal og store
Personligheder. Nogle af de sidste har han sat et Monument i
folkelige Levnedsskildringer: Benjamin Franklin, Højskoleforstander
Falkenstjerne, C. F. Tietgen, George Stephenson, Bjørnstjerne
Bjørnson, Herman Trier (fuldendt og udgivet af Even M. efter
Faderens Død). Fra sin Ungdom havde han nær Tilknytning til
den grundtvigske Bevægelse, var Medarbejder ved F. Falkenstjernes
Højskole paa Frbg. og senere ved hans Blad »Tidens Strøm«. I sit
attenaarige Otium efter Afgangen som Borgmester havde han endnu
adskillige offentlige Hverv — som Medlem af Over-Skyldraadet
indtil 1933 —, men helligede sig i øvrigt Opgaver, der laa i Forlængelse
af hans Ungdoms varmeste Interesser: han var til sin Død
Formand for Grundtvigs-Kirkens Komité og for Foreningen for
Højskolens Fremme i Kbh. (Borups Højskole). 80 Aar gammel
udgav han »Tilbageblik gennem et langt Liv«, der indeholder Afsnit
af tids- og kulturhistorisk Interesse. — Maleri (sammen med Gustav
Philipsen) af J. F. Willumsen 1919 paa Kbh.s Raadhus. Malerier
af M. Ancher 1893, Jul. Paulsen 1898, Troels Trier 1925