Bind 15 - Verdens kultur

Malling, Ove. 261
1923. M. Rubin: 1807—14, 1892. Samme: Frederik VI.s Tid, 1895. E. Nystrøm:
Luxdorphs Dagbøger, II, 1925—30. L. Bobé: Efterladte Papirer fra den
Reventlowske Familiekreds, II, 1896; VI—VIII, 1903—07. Gemt og Glemt.
Minder fra gamle Dage, III, udg. af L. Bobé og C. Dumreicher, 1916. Hist.
Tidsskr., 10. Rk., I, 1930—31. Sorø. Klosteret, Skolen, Akademiet, udg. af
Soransk Samfund, 1931. J. P. Mynster: Meddelelser om mit Levnet, 2.
Opl., 1884, S. 207 f., 244 f. Samme: Kirkelige Leiligheds-Taler, II, 1854,
5 Harald Jørgensen.
Malling, Peder (ved Daaben Peter), 1781—1865, Arkitekt. F. 22.
Dec. 1781 i Kbh. (Petri), d. 3. Maj 1865 sst. (Trin.), begr. sst.
(Ass.). Forældre: Senere Gehejmestatsminister Ove M. (s. d.) og
Hustru. Ugift.
Seksten Aar gammel blev M. Elev af Akademiet. Da han 1800
havde vundet den store Sølvmedaille, modtog han et Stipendium
af Kongen til videregaaende Uddannelse; denne søgte han hos
C. F. Hansen i Altona, hvor han fik en fortrinlig Skoling. 1804
fulgte han med sin Lærer tilbage til Kbh., fik fortsat Arbejde paa
dennes Tegnestue og udnævntes til Konduktør under Slotsbygningskommissionen.
1809 blev han Meyns Efterfølger som Stadsbygmester,
et Embede, han beholdt til sin Død, men som ikke bød
ham større kunstneriske Opgaver. 1810 fik han et Rejsestipendium
af Staten og drog n. A. til Italien. I Rom sluttede M. sig til Eckersberg
og hørte til Thorvaldsens intime Kreds, men ogsaa til de tyske
Kunstneres Lag søgte han Tilknytning (Overbeck, Chr. Rauch);
han vandt G. F. Hetschs Venskab og overtalte denne til at følge
med sig, da han 1815 vendte tilbage til Danmark. Paa Rejserne
ud og hjem havde han gjort længere Ophold i Tyskland (Miinchen
og Berlin) og vel der stiftet Bekendtskab baade med Schinkels nygotiske
Bestræbelser og med Klenzes Nyklassicisme. Efter sin Hjemkomst
blev M. agreeret ved Akademiet, Medlem 1818, og overtog
straks Stillingen som Søetatens Bygmester efter Magens, men heller
ikke dette nye Arbejdsfelt kunde tilfredsstille ham. Og de fleste
monumentale Byggeopgaver i Kbh. var allerede tilfaldet C. F. Hansen.
Kun inden for Universitets- og Skoledirektionens Omraade
fandt M. — sikkert hjulpet ved Faderens Indflydelse — en ret
betydningsfuld Virksomhed som Arkitekt. Allerede 1816 leverede
han sit første Projekt til Sorø Akademis nye Bygning (efter Branden
1813), 1822 fik han Arbejdet overdraget. Bygningen, der blev
indviet 1827, er et holdningsfuldt Arbejde, stærkt præget af Hansens
Stil, men dog med en personlig, mere skarp og tør Karakter
i den plastiske Udformning og Leddeling. 1819 havde han faaet
Bestilling paa Tegninger til en ny Universitetsbygning. Hans Pro-