Bind 15 - Verdens kultur

Martensen-Larsen, H. 379
først gammeltestamentlige og religionshistoriske Studier; allerede
som fireogtyveaarig deltog han i en Konkurrence om Professoratet
i Gamle Testamente (1891) og skrev nogle Aar senere »Om den
gammeltestamentlige Aabenbaring« (1897) °§ »Historiske Oplysninger
om den hellige Skrift« (1898). Hans religionshistoriske Studier
satte Frugt dels i en Afhandling »Krishna, et Stykke sammenlignende
Religionshistorie« (1894), dels i hans Disputats for den
teologiske Licentiatgrad »Den bibelske Monotheismes Særstilling i
Religionshistorien«, I (1896), som mødte en kraftig Opposition,
især fra de klassiske Filologers Side; en Slags Fortsættelse af Disputatsen
er det lille Skrift »Jesus i Religionshistorien« (1911). Samtidig
var han allerede dengang optaget af Forholdet mellem Naturvidenskaben
og Kristendommen og udgav 1896 »Naturvidenskabens
Gæld til Kristendommen«, hvori han hævder, at den monoteistiske
Gudstro har været af afgørende Betydning for den videnskabelige
Forstaaelse af Naturen. 1895 blev M.-L. Sognepræst i Vejlby ved
Aarhus, og her begyndte den aandelige Krise, som især brød frem,
efter at han 1904 var flyttet til St. Pauls Sognekald i Kbh., og som
han udførligt og aabenhjertigt har gjort Rede for i sit Skrift »Tvivl
og Tro« (1909); en Følelse af aandelig Goldhed fik ham til at tage
hele sit personlige Forhold til Præstegerningen og til Kristendommen
op til Revision, og han maatte paa ny gennemkæmpe alle sin
Ungdoms Tvivl. De Studier, han i de følgende Aar drev, satte
Frugt i en Række større Skrifter, i hvilke han med apologetisk
Sigte behandler Problemer fra Kristentroens Grænseegne: »Stjerneuniverset
og vor Tro« (1913) og »Stjernehimlens store Problemer«
(1915), »Spiritismens Blændværk og Sjæledybets Gaader«, I—II
(1922), »Om Døden og de Døde«, I—III (1925—27). Disse Skrifter
blev stærkt læst og udkom for en Dels Vedkommende i flere Oplag.
De præges af en stærk personlig Grebethed af Problemerne, men
M.-L. har nu og da vovet sig ind paa Omraader, hvor han mødte
Modsigelse fra den videnskabelige Sagkundskabs Side. Af stærkt
personlig Art er de to smaa Skrifter »Broder og Søster« og »Jairi
Datter« (1920), skrevet, da han havde mistet to unge Børn. I to
Skrifter om Digteren Paludan-Muller, »Paludan-Muller og Martensen«
(1923) og »Breve fra Fr. Paludan-Muller« (1928), søgte
han at paavise dennes positive Forhold til den kirkelige Kristendom.
— I kirkepolitisk Henseende var M.-L. Folkekirkens Talsmand;
han var Medlem af det kirkelige Udvalg 1904—07, en Aarrække
Redaktør af »Kirke og Hjem« og skrev 1919 et lille Skrift
»Folkekirken—Folkets Kirke« til Forsvar for Folkekirkens Bevarelse.
1915 blev han kaldet til Domprovst i Roskilde, hvor han virkede til