Bind 15 - Verdens kultur

Madsen, Karl. 165
altid været morsomt for ham nærstaaende samtidige at læse de
Artikler, hvormed han for stedse slog dem fast i Offentlighedens
Bevidsthed.
M. blev Pennefører for det nye maleriske Syn, der kom fra
Frankrig, hans Udgangspunkt Nederlaget i Paris 1878, som han
foreholdt Offentligheden i »Dagsavisen« 28. Dec. 1881. I sin Dagblads-Journalistik
varetog han Oppositionen mod det herskende
Regime, rejste bl. a. Kamp mod Akademiet og Charlottenborg-
Udstillingen paa Grund af disse Institutioners Vægring ved at
anerkende Vilh. Hammershøi — den Kamp, som resulterede i
Den frie Udstillings Dannelse. I monografiske Tidsskrift-Artikler,
som for Størstedelen har bevaret deres Værdi usvækket gennem
Aarene, satte han Tidens betydelige Maler-Personligheder paa den
fremtrædende Plads, de siden beholdt: Viggo Johansen, Zahrtmann,
Michael Ancher, L. A. Ring, Th. Philipsen, Brødrene Skovgaard,
Jul. Paulsen, Vilh. Hammershøi. Allerede med den nordiske
Udstilling i Kbh. 1888, som Maurice Hamel saa under M.s Ledelse
og anmeldte i en vel instrueret Artikel i »Gazette des Beaux-Arts«,
og med Verdensudstillingen i Paris 1889 var de nye Strømninger
trængt igennem. M., der behændigt havde udnyttet Mellemspillet
mellem Kbh. og Paris, kunde hjemføre Sejren, men han havde
for saa vidt taget Forskud paa den i »Nordisk tidskrift« 1888 i et
Opgør med Tidens Problemer og dansk Maleris aktuelle Stilling
dertil, som hører til de skelsættende Monumenter i vor Kunsthistorie.
Det er her, han fastslog, at det, Studierejserne til Paris
»har lært os, er det store og betydningsfulde at gøre os Arbejdet
vanskeligere«. At M. blev den ledende Kunstkritiker som før ham
kun Høyen og ingen senere, kom ogsaa ældre samtidige Kunstnere
til gode, f. Eks. Lorenz Frølich, hvem den nationale Skole havde
set over Hovedet, og Vilh. Kyhn. Gennembrudets Generation
har imidlertid M. at takke for sin sikre Position i det offentlige
Omdømme, og for en Række yngre Kunstnere har M. i Aarenes
Løb lagt Grundlaget til deres Berømmelse, f. Eks. Alb. Gottschalk,
de tre store Fynboer (bl. a. i skarpt Ordskifte med Gudmund
Hentze og Harald og Agnes Slott-Møller under Striden om »Bondemalerne«
1907) og Aksel Jørgensen.
Side om Side med den kritiske Virksomhed udviklede M.s kunsthistoriske
Forfatterskab sig naturligt ud af hans Samler-Interesser.
Paa et meget tidligt Tidspunkt kastede han sig over japansk Kunst,
som Brødrene Goncourt skabte en pludselig Berømmelse om. M.
erhvervede sig selv en anselig Samling (senere afhændet til Etnografisk
Museum) og indførte Kendskabet til Japan i Norden med