Bind 15 - Verdens kultur

76
Liltzow, Gotthard.
der den Dag skete i Rendsborg; Hovedskylden falder paa Ledelsen
i Kbh. i den forudgaaende Tid. L. tog Ophold i Kbh., hvor en
Undersøgelse af hans Forhold indledtes, men han døde, før nogen
Kendelse var afsagt. — R. 1828. DM. 1836. K. 1843.
Danmarks Adels Aarbog, XLV, ig28, II, S. 98. Den dansk-tydske Krig
1848—50, udg. af Generalstaben, I, 1867, S. 18—24, 56—64, 85. N. Neergaard:
Under Junigrundloven, I, 1892. Aufzeichnungen des Prinzen Friedrich
v. Schleswig-Holstein-Noer, 1861, S. 64—68. Quellen und Forschungen zur
Gesch. Schleswig-Holsteins, III, 1915: Fursen-Bachmanns Erinnerungen, S. 87,
g4, i5g. Bidrag til 15. Bataillons Hist. (ved K. P. Søltoft), 1928.
Rockstroh.
Liitzow, Hugo, 1617—93, Amtmand. F. 1. Marts 1617 i
Domitz, d. 21. Marts 1693 P aa Antvorskov, begr. i Gimlinge.
Forældre: Mecklenburg-schwerinsk Staldmester Magnus L. til
Niendorf m. m. (1564—1630) og Diliane v. Behr (d. 1645).
Gift 1° 22. Juni 1656 paa Kbh.s Slot med Ide Rosenkrantz, f. 16.
Juli 1639 paa Keldgaard, d. 15. Aug. 1666 paa Antvorskov, D. af
Hofmester paa Sorø Jørgen R. (s. d.) og Hustru. 2° 14. Nov. 1672
paa Lundsgaard med Karen Juul til Lundsgaard m. m., f. 22. Nov.
1642 paa Bruusgaard, d. 20. Jan. 1689 paa Antvorskov (gift i°
1669 med Oberstløjtnant Marker Rodsteen til Lundsgaard m. m.,
s. d.), D. af Ove J. til Bruusgaard (1608—44) og Elsebe Juel
(d. tidligst 1678).
Efter sin Faders Død 1630 blev H. L. af Hertug Adolf Friedrich
af Mecklenburg anbefalet til Enkedronning Sophie paa Nykøbing
Slot, hos hvem han gjorde Pagetjeneste til hendes Død (1631),
hvorefter han 1632—34 var i Christian IV.s Tjeneste som Edelknabe
og 1637 uddannedes i Ridning af Staldmesteren Arent v. d. Kuhla.
1640 gjorde Kongen ham væragtig, og s. A. deltog han i Hannibal
Sehesteds Ambassade til Spanien. Hjemvejen lagde han over
England og Holland. 1641 var han Deltager i et Gesandtskab til
Regensburg, hvorefter han besøgte Wien, Venezia og Padova, ved
hvis Universitet han tilbragte Vinteren, berejste derpaa Italien
og Frankrig, indtil Krigen 1644 kaldte ham hjem for at være hos
Kongen, der udnævnte ham til Hofjunker, i hvilken Bestilling han
1648 gik over i Frederik III.s Tjeneste, uagtet der gjordes ham
Tilbud fra fremmede Fyrster om Ansættelse som Staldmester og
Kammerjunker. Kongen gav ham selv disse Udnævnelser ved sit
Hof 1649. 1650 fulgte han Grev Chr. Rantzau til Wien og benyttede
Lejligheden til at besøge Ungarn. 1651 naturaliseredes han som
dansk Adelsmand. 1655 fik han Antvorskov og Korsør Len —
hvortil henlagdes Saltø, som han dog kvitterede 1664 — og boede