Bind 15 - Verdens kultur

56o Meyercrone, li.
grafen Johannes Mejer (s. d.). Gift 1674 (Vielsesbrev 17. Aug.)
med Christiane Schrøder, f. ca. 1652, begr. 14. Dec. 1737 (Nic. K.),
D. af Borgmester i Roskilde Herman S. (1615—65) og Eva Motzfeld
(1626—1706).
H. M.s Fader blev Hofapoteker 1639 og opnaaede betydelig
Velstand. De første Enevoldskongers Regering aabnede det velhavende
Borgerskabs Sønner nye Perspektiver; ogsaa H. M. brød
med sin slesvigske Præsteslægts Overleveringer og blev 1667 immatrikuleret
ved Universitetet i Leiden, hvor han studerede Jura.
Allerede 1670 fik han Ansættelse i Tyske Kancelli. Hans første
selvstændige Post i Udlandet blev Koln i Anledning af den i Juni
1673 i denne By paa svensk Initiativ sammentraadte Konference.
H. M.s Instruks paabød ham at skaffe Underretning om Udsigterne
til Krig eller Fred, men uden at forpligte Danmark-Norge
over for nogen af de stridende Parter, hvis Hovedmagter var
Frankrig-England og Kejseren-Spanien. Han indberettede 16.
Sept., at Ludvig XIV.s Repræsentant paa Konferencen havde
gjort ham Tilbud om »et særligt Forbund« mellem Frankrig og
Danmark, »saaledes at ogsaa Sverige optoges i det«. Han kunde
7. Nov. tilføje, at den franske Konge i givet Fald vilde nøjes med
Danmark-Norges Neutralitet og betale en god Pris for den. Disse
Indberetninger kom Griffenfeld i Hænde paa det Tidspunkt, da
han syslede med sine subtile Planer om Danmark-Norges Tilslutning
til det kejserlige Alliancesystem, men uden Brud med Frankrig
eller endog med denne Magts Tilsagn om Løn for udviste
Tjenester. Da samtidig den franske Ambassadør i Kbh., Terlon,
fornyede Tilnærmelserne, fandt Griffenfeld, at H. M. havde vist
sig egnet til at blive Envoyé ved Ludvig XIV.s Hof, og Udnævnelsen
fulgte Okt. 1674. Den 29-aarige unge Mand havde s. A.
ægtet Griffenfelds Kusine paa mødrene Side; at her forelaa et for
Kansleren karakteristisk Tilfælde af Nepotisme, var utvivlsomt,
men Tiden skulde vise, at H. M., som ved Patent af 9. Nov. s. A.
adledes under Navnet M., var Stillingen voksen.
H. M. ankom til Paris Jan. 1675 med den Opgave at faa Christian
V. antaget som Fredsmægler. Ved Tiltrædelses-Audiensen
udtalte Ludvig XIV. sig beundrende om den danske Envoyés Slægtning,
Rigskansleren, og kort efter søgte Kongen ved personlig
Paavirkning af H. M. at sikre sig Danmark-Norges Neutralitet,
ligesom han benyttede H. M. som Redskab til Fremme af Planerne
om et Ægteskab mellem Griffenfeld og Charlotte-Amelie de Trémollle.
Trods den Klogskab og Behændighed, H. M. udfoldede,
var det ham imidlertid ikke muligt at dække dansk Politiks Tve-