Bind 15 - Verdens kultur

58
Lutken, Otto.
i hans senere Aar lejlighedsvis kom til Orde, særlig mod maritime
Institutioner, men han bevarede trods alt til det sidste en varm
Interesse for Marinen, hvor hans Forfædre gennem fire Slægtled
havde gjort fortrinlig Tjeneste. — R. 1891.
Tidsskr. f. Søv., LXXVIII, 1907, S. 29 f. Th. Topsøe-Jensen.
Liitken, Otto Diderik, 1713—88, Præst, økonomisk Forfatter.
F. 17. Marts 1713 i Nordrup ved Slagelse, d. 25. Jan. 1788 i
Skellerup, begr. sst. Broder til Frederik L. (s. d.). Gift i° 18.
Okt. 1743 paa Brolykke, Hindsholm, med Anna Petersen, fremstillet
i Kirken 27. Juni 1722 i Odense, d. 1751, D. af Prokurator,
senere Birkedommer, Kancelliraad Lorentz P. til Brolykke (d. 1749)
og Anna Maria Buchwald (d. 1763). 2° 23. Febr. 1752 i Odense
med Anna Aabye, fremstillet i Kirken 28. Febr. 1718 i Odense,
d. 1754, D. af Rektor i Odense, Professor Thomas A. (ca. 1672—1748)
og Johanne Marie Lerche (1690—1726). 3 0 27. Juli 1755 med
Margrethe Schandorff Suhr, f. 30. Marts 1722 i Utterslev, Lolland,
d. 21. Juli 1778, D. af Sognepræst Peder S. (1678—1735) og Marie
Schandorff (d. 1740).
L. blev Student 1732 fra Sorø, tog 1737 teologisk Eksamen og
ernærede sig derefter nogle Aar som Huslærer, indtil han 1743
blev Sognepræst i Skellerup og Ellinge paa Fyn, hvor han blev
til sin Død trods gentagne fordelagtige Tilbud om Forflyttelse.
Han optraadte som Forfatter i Pontoppidans »Økonomisk Magasin«,
der udkom 1757—64; en Del af Afhandlingerne i dette Tidsskrift
blev optaget i hans »Undersøgninger angaaende Statens almindelige
Økonomi«, I—II (1760), der er et Hovedværk i den danske
nationaløkonomiske Litteratur. Hertil slutter sig bl. a. en »Undersøgning
om Hindringer for Folkemængden« (1761). Uden at han
synes at kende synderlig meget til den samtidige fremmede Litteratur,
som i øvrigt ogsaa endnu var forholdsvis uudviklet, behandler
han en Række Spørgsmaal med en Skarpsindighed, som ikke er
almindelig. De fleste økonomiske Forfattere paa hans Tid betragtede
det som en Selvfølge, at Folkemængden ikke kunde være stor
nok, og Litteraturen vrimlede af Forslag til Folkemængdens Forøgelse,
Skat paa Pebersvende, Brudeudstyrsforsikringer o.s.v. Imod
dette Befolkningssværmeri optræder L. samtidig med den fysiokratiske
Skole i Frankrig og vistnok ganske uafhængig af den.
Han kommer til den samme Slutning som en Menneskealder senere
Englænderen Malthus, at Folkemængden afhænger af Mængden
af Næringsmidler, og at Menneskeslægten vil formere sig, indtil
Næringsmidlernes Knaphed sætter Bom derfor. Han bestred mod Tidens
almindelige Opfattelse, at Luksus var gavnlig, havde et skarp-