Bind 15 - Verdens kultur

Martensen, H. 377
Bohme fører ud over Reformationen, idet han hjælper til en Indtrængen
i de spekulative Dogmer, som Reformatorerne kun traditionelt
havde overtaget fra Katolicismen (særlig Treenighedslæren).
I mangt og meget kan M. ikke slutte sig til Teosofien,
men vigtige teosofiske Tanker (om den evige Natur i Gud, om den
uskabte Himmel som Guds Bolig o. lign.) har han tilegnet sig.
M.s sidste Skrift er hans Selvbiografi »Af mit Levnet« (1882—83).
Det er en Systematikers Tilbageblik paa et langt Liv, skrevet ikke
paa Grundlag af Optegnelser, men kun med Erindringen som
Kilde; Faserne i hans egen Selvudvikling og i det hele den kronologiske
Gang i Begivenhederne har ikke hans Interesse; men Bogen
giver et levende Indtryk af, hvorledes han som den gamle og livserfarne
Mand saa paa sit Livs Tildragelser, paa de Mennesker, han
havde mødt, og de Aandsstrømninger, han var traadt i Forhold til.
M. søgte sin Afsked fra sit Bispeembede fra 15. April 1884,
Trediveaarsdagen for hans Udnævnelse til Sjællands Biskop; men
allerede 3. Febr. s. A. døde han.
Papirer i Det kgl. Bibliotek. — Æresdoktor i Kiel 1840. Medlem
af Videnskabernes Selskab 1841. —R. 1847. DM. 1854. K. 1859.
S.K. 1867. Rang med Ekscellencer 1879.
Silhouet (Fr.borg). Maleri af D. Monies 1842. Tegninger af J.
V. Gertner (1854) og H. Olrik (1876) (sst.). Marmorbuste af Th.
Stein 1876 (sst.). Maleri af P. S. Krøyer 1874 (Familieeje) og 1884
(Roskilde Domkirke). Litografier af D. Monies 1841, fra Em. Bærentzen
ca. 1845 efter Tegning af Edv. Lehmann, af J. V. Gertner
1854, af I. W. Tegner 1862 efter Fotografi, fra F. E. Bording 1871,
af I. W. Tegner 1874 e ft er Krøyers Maleri og af samme 1885 efter
Fotografi. Raderinger af H. Manesse 1885 og L. Kuhn 1886. Træsnit
1860 efter Tegning af H. Olrik og 1878. Bronzebuste af Th.
Stein ved Frue Kirke i Kbh. Relief i Bispegaarden sst.
Selvbiografi i Univ. Progr. 1838, S. 36 ff. Af mit Levnet, 1882—83.
Bibliografi i Mindre Skrifter og Taler af Biskop Martensen, udg. af Julius
Martensen, 1885. Breve i Biskop Otto Laubs Levnet, udg. af F. L. Mynster
og G. Schepelern, II, 1886—87. Briefwechsel zwischen H. L. Martensen und
I. A. Dorner, 1888. — P. Madsen: Biskop Martensen som Theolog, i Theol.
Tidsskr., 1884. A. P. Lunddahl: Fra Martensens første Docenttid, sst. 1888. V.
Nannestad: H.L. Martensen, nyt Bidrag til en Karakteristik af dansk Prædiken,
1897. Chr. Glarbo: Hans Lassen Martensen, i Theol. Tidsskr., 1908. Josepha
Martensen: Hans Lassen Martensen i sit Hjem og blandt sine Venner, 1918.
Hans Martensen-Larsen: Paludan-Muller og Martensen, 1923. C. I. Scharling:
H. L. Martensen og vor Tid, 1928. Bjørn Kornerup: Vor Frue Kirkes og
Menigheds Historie, 1929—30. Skat Arildsen: H. L. Martensen, I, 1932.
J. Oskar Andersen: Biskop H. L. Martensens Ungdom, i Kirkehist. Samlinger,
6. Rk., I, 1933. C. I. Scharling.