Bind 15 - Verdens kultur

Mackeprang, A.
1878, den Nordiske Udstilling i Kbh. 1888, Raadhusudstillingen
1901 og Udstillingen af Dansk Kunst fra Italien 1909. Efter hans
Død solgtes hans efterladte Malerier ved to Auktioner paa Charlottenborg
1911 og 1912. Som født og opvokset paa Landet
havde M. tidligt fattet Kærlighed til alle Slags Dyr. Det var da
ogsaa fortrinsvis Dyrmotiver, han valgte til sine Malerier, der er
en Slags Genrebilleder fra Dyrenes daglige Liv og Færden i landskabelig
Indfatning. Disse sympatisk opfattede Motiver i Forbindelse
med hans pertentlige Penselføring gjorde hans Billeder
umaadelig populære. Et af hans bedste Billeder, »Raadyr«, blev
købt til Den kgl. Malerisamling. Han er endvidere repræsenteret
i Hirschsprungs Museum og Aalborg Museum. 1883 blev han
valgt til Medlem af Akademiet, men nægtede at modtage Valget,
da han tilhørte Oppositionen. — Maleri af W. Thornøe. Buste
af E. H. Bentzen 1878. Træsnit fra C. Poulsen 1884 og efter
Fotografi 1891.
Sig. Muller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, S. 234. 111. Tid. si. Okt.
1894. Nationaltid. 18. Marts 1911. Politiken 19. Marts s. A. Danske i Paris
gennem Tiderne. Udg. af Franz v. Jessen, II, 1938. p, jr • c
Mackeprang, Edvard Philip, 1877—1933, Statistiker. F. 4.
Febr. 1877 i Kbh. (Frels.), d. 29. Jan. 1933 sst., begr. sst.
(Bispebjerg). Forældre: Købmand i Stege Harald Bellman M.
(1843—1902) og Laura Nicolette Henriette Dahlberg (1849—
1925). Gift 26. April 1903 i Kbh. med Hansine Margrete Larsen,
f. 18. Okt. 1879 i Blanke, D. af senere Skotøjsfabrikant i
Kbh. Jørgen L. (1855—1928) og Ane Kirstine Møller (f. 1856).
M. blev Student 1896 fra Gammelholms Latin- og Realskole
og cand. mag. i Statistik 1901. Han foretog derefter forskellige
Studierejser, 1901 til Schweiz og 1903—04 til Tyskland, Italien
og Frankrig. 1902—05 var han Assistent i Statens statistiske Bureau
og erhvervede sig Aaret efter sin Afgang herfra Doktorgraden
i Statsvidenskab for en Afhandling om »Priser og Pristeorier«.
Dette Arbejde vidnede om hans Indsigt i og Interesse for den
videnskabelige Statistik, og hans Hu stod da ogsaa til en Universitetspost,
hvorfor han baade 1911 efter Will. Scharlings Død og
1924 efter Westergaards Afgang deltog i Konkurrencen om det
statsvidenskabelige Professorat, begge Gange forgæves. Efterhaanden
var det dog Forsikringsstatistikken, der blev hans Speciale,
og igennem Aarene udfoldede han her en ikke ringe Virksomhed,
spredt over mange forskellige Omraader. 1906 udarbejdede
han saaledes paa Dansk Ulykkesforsikrings-Forenings Foran-
I 33