30.01.2013 Views

Bind 15 - Verdens kultur

Bind 15 - Verdens kultur

Bind 15 - Verdens kultur

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Meyer, J, E. 531<br />

M. 28. Juni 1834 Borgerskab som Malermester og indrettede selv<br />

en Voksdugsfabrik, idet han 1838 fik Patent paa Tilvirkning af<br />

vandtætte Tøjer. Hertil føjedes 1842 Fabrikation af lakerede Varer<br />

i en ny Fabrik paa Blegdamsvej, hvor M. lagde Grunden til Lakvareindustrien<br />

i Danmark. Hans Specialitet var lakerede Bakker,<br />

som han med Held præsenterede paa en Række Udstillinger, bl. a.<br />

i Wien 1873. Som en af Tidens fremsynede industridrivende var<br />

han med til at stifte Industriforeningen i Kbh. 1838, og de første<br />

Par Aar sad han i Repræsentantskabet. Han tog ofte Ordet paa<br />

Industrimøderne og var i det hele en alsidig interesseret Samfundsborger,<br />

som bl. a. var virksom ved Indsamlingen til Opførelsen af<br />

St. Johanneskirken (1856—61); en Tid var han Kaptajn i Brandkorpset.<br />

Virksomheden fortsattes af hans to Sønner Axel og Emil<br />

M. (s. d.). — Maleri af C. Balsgaard i Familieeje. Træsnit 1874.<br />

111. Tid. <strong>15</strong>. Febr. 1874. C. Nyrop: Industriforeningen i Kjøbenhavn<br />

1838—1888, 1888. Carl Muusmann: Firmaet Em. Meyers Eftf. 1834, 28.<br />

Juni, 1934, J934- p KochJemen (C. Nyrop).<br />

Meyer, Jacob Frederik, 1849—1905, Ingeniør. F. 6. Dec. 1849<br />

i Kbh. (Mos.), d. 13. Aug. 1905 sst., Urne paa Mos. Vestre Kgd.<br />

Broder til Emil Laurids M. (s. d.). Gift 2. Dec. 1884 i Kbh.<br />

(Mos.) med Agnes Louise Bing, f. 1. Aug. 1863 i Kbh. (Mos.), d.<br />

20. Juli 1936 sst., D. af Grosserer, senere Etatsraad Jacob Martin B.<br />

(^33— x 9°3) °g Amalia Warburg (1837—1916).<br />

M. blev Student 1867 fra v. Westens Institut og tog n. A. Filosofikum<br />

og polyteknisk Adgangseksamen. 1875 blev han cand.<br />

polyt. i Ingeniørfaget. Samme Sommer aftjente han sin Værnepligt<br />

ved Ingeniørregimentet og kom om Efteraaret til Kbh.s Brolægnings-<br />

og Vejvæsen som assisterende Ingeniør, hvor han n. A.<br />

blev det, man dengang kaldte »Opsigtsfører«, o: anvendtes til Tilsynsarbejde.<br />

1877 blev han Fuldmægtig og var som saadan fra<br />

Sommeren 1883 & Febr. 1884 konst. Vandinspektør i Kbh. Juli<br />

1886, da Ambt blev Stadsingeniør efter Colding, blev M. Viceinspektør<br />

og Dec. s. A., ved P. M. Lindbergs Afgang, Inspektør<br />

for Kbh.s Brolægnings- og Vejvæsen. 1897 forandredes denne Stilling<br />

til et Direktorat, og i denne Stilling øvede M. en ikke ringe Indflydelse<br />

i tekniske og kommunale Kredse. M.s Speciale var i hans Tid<br />

i stærk Udvikling, baade fordi Byen voksede, og fordi man tog nye<br />

Opgaver op, f. Eks. et mere indgaaende Tilsyn med private Spildevandsledninger,<br />

for hvilke M. udarbejdede et Regulativ, ændret<br />

System for Natrenovationens Bortførsel og Indførelse af Vandklosetter,<br />

Forhold vedrørende Dagrenovationen o. m. a. Hertil kom

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!