Bind 15 - Verdens kultur

Mantzius, Kristian. 305
Vantore (Teatermuseet). Malerier af Carl Bloch 1852 (Fr.borg) og
1853 (Hirschsprung). Portrætteret paa Constantin Hansens Maleri
1860—64 af den grundlovgivende Rigsforsamling (Fr.borg).
Buste af H. V. Bissen (Fr.borg, Kunstmuseet, Teatermuseet). Tegning
af William Pio, Rolletegninger (Teatermuseet). Litografi fra
F. E. Bording 1866 og 1877. Træsnit af H. P. Hansen 1871.
Medaillon paa Graven.
Edv. Brandes: Dansk Skuespilkunst, 1880. Robert Neiiendam: Breve fra
danske Skuespillere og Skuespillerinder, II, 1912 (med Kildehenvisninger).
Samme: Det kgl. Teaters Historie, II, 1922. Karl Mantzius: Min Far og jeg,
1919 (med Kildehenvisninger). Fr. Schyberg: Dansk Teaterkritik, 1937.
Robert Neiiendam.
Marcellus, ca. 1400—60, Biskop i Skålholt. F. ca. 1400 i Nievern
i Nassau, druknet 29. Febr. 1460 ud for Sveriges Kyst. Ugift.
M. var egentlig Franciskanermunk, men rømte tidligt af Klostret
og førte Resten af sit Liv en Svindlers eventyrlige Tilværelse.
En Tid sad han fangen i Venezia for Bedrageri, men undslap ved
List; senere rejste han omkring i Tyskland og tjente store Penge
paa falsk Afladshandel; da denne Indtægtskilde truede med at
udtørres, indyndede han sig hos en pavelig Legat, hvis Kansler
han blev, idet han dog samtidig gjorde Spiontjeneste for Hussiterne.
Omsider blev han grebet og maatte til Straf nøgen løbe Kolns
Gader fire Gange rundt, hvorefter han blev kastet i Fængsel; men
da det lykkedes ham at helbrede Ærkebispen for en Sygdom, kom
han ikke blot atter paa fri Fod, men fik endog tildelt et indbringende
Kanonikat. Imidlertid havde han gjort Bekendtskab
med Æneas Sylvius, den senere Pave Pius IL; rimeligvis ved hans
Hjælp opnaaede han 1448 pavelig Udnævnelse til Biskop i Skålholt
paa Island samt til Kollektor og Nuntius i de nordiske Riger.
Straks ved sin Ankomst til Norden, hvor han udgav sig for Legat,
forstod han at vinde Christian L, hvem han 1450 fulgte til Norge;
sandsynligvis var det ham, der kronede Kongen i Throndhjems
Domkirke. Til Gengæld tvang denne Kapitlet til at vælge M. til
Ærkebiskop og lovede ham sin Stadfæstelse, hvis han kunde formaa
Paven til at indrømme den danske Konge Præsentationsret til alle
danske og norske Stifter. M. rejste følgelig til Rom, men fandt
ingen Sangbund hverken for sine egne eller Kongens Ønsker; og
da mere og mere af hans brogede Fortid kom for Lyset, fandt han
det raadeligst at forlade Byen i Tide. Da han paa Tilbagevejen
gjorde Ophold i sit Hus i Koln, fængsledes han her paa Foranledning
af en pavelig Legat, den bekendte Nicolaus af Cusa, der var
blevet bekendt med hans Forfalskninger af Pavebreve; inden længe
Dansk biografisk Leksikon. XV. Dec. 1938. 20