Bind 15 - Verdens kultur

de Meza, Christian. 567
til at vise sig i Afdelingerne undlod han ganske, og selv over
for Stabschefen udlod han sig ikke om sine Hensigter. Hvorvidt
en Beslutning om ved en afgørende Situations Indtræden at
forlade Stillingen er naaet til Modenhed hos ham før Krigsraadet,
vides ikke. Stabschefen, H. Kauffmann, har senere udtalt, at han
(K.) den 4. Febr. om Morgenen, efter Opfordring fra mange Sider
til Tilbagetog, forlangte Sagen forelagt et Krigsraad, og han tilføjer,
at havde han foreslaaet de M. at slaas til sidste Mand, vilde
denne have fulgt ham. Efter et kort Inspektionsridt om Formiddagen
vendte de M. tilbage til Hovedkvarteret uden at have vekslet
Ord med Cheferne, men den ham ledsagende Stabschef beordrede
disse til Møde i Hovedkvarteret Kl. 6 Eftm. Kauffmann søgte
vel i Krigsraadet og senere at forplumre, hvad han egentlig vilde,
men der kan ikke være Tvivl om hans Standpunkt: Tilbagetog.
De M.s personlige Standpunkt er derimod uklart. Han gav Overblik
over samtlige Forhold af Betydning for Afgørelsen og begærede
Udtalelser for eller imod Stillingens Opgivelse, idet han herefter
lod Kauffmann deltage i Diskussionerne paa Stabens Vegne. Dog
skal han, da General Steinmann stærkt fremhævede, hvad der af
politiske Grunde talte mod frivilligt Tilbagetog, have sagt: »Ja,
naar der ikke er Enstemmighed for Opgivelsen, saa bliver vi her.«
Enstemmighed opnaaedes imidlertid — bortset fra Liittichaus Vægring
mod fuld Tilslutning. Ansvaret tog og hævdede de M. for
sig alene til sin sidste Stund. Anordningerne for og Ledelsen af
Afmarchen overlod han til Staben og kørte til Flensborg, hvor
han havde en Samtale med Monrad, der ikke indvendte noget
mod Danevirkes Opgivelse; men et Par Dage efter kaldtes han og
Kauffmann til Kbh. for at give Oplysninger, og efter Udveksling
af skriftlige Erklæringer mellem de M. og Krigsministeren krævede
denne, støttet af Monrad med eventuel Demissionsbegæring,
de M.s Tilbagetræden fra Overkommandoen, og 28. Febr. gik
Kongen endelig med hertil. De M. overtog atter Generalkommandoen
i Kbh. Dec. 1864 afskedigedes han, som General i
Armeen, fra 1. April n. A. og stilledes å la suite. — De M. indesluttede
sig herefter i sin Bolig og modtog ingen; han døde ensom,
uden egentlig Sygdom, og uden at det vidstes, at hans Endeligt
var nær. De sidste Uger før sin Død udarbejdede han to Henvendelser
til sin Samtid, bestemte til at offentliggøres. Den mest indgaaende,
omfangsrigeste har han kaldt »Mit sidste og uigenkaldelige
Votum med Hensyn til Krigsførelsen og dennes Forhold til
Statsførelsen« (delvis gengivet i »General de Mezas Krigsdagbøger
1849—51«, 1928, S. 251—61). Hans Udtalelser her om den rette