Bind 15 - Verdens kultur

604
Mikkelsen, Saren R.
o.s.v.; han indførte nye Agerdyrkningsredskaber, anstillede Forsøg
med Sæd- og Græsarter, forbedrede sin Besætning o.s.v. Dertil
læste han flittigt baade i den hjemlige og fremmede Landbrugslitteratur.
Hans Bondelandbrug blev bekendt over en stor Del af
Halvøen, og hans Drift tjente til følgeværdigt Eksempel for mange
baade i og uden for Bondestanden. Han hædredes da ogsaa paa
forskellig Vis og røgtede flere Tillidshverv. — DM. 1841.
Landhusholdningsselskabets Aarsberetninger 1840—43. Tidsskr. for Landøkonomi,
Ny Rk., VIII, 1847, S. 297—314. D. E. Rugaard: Fremragende
danske Bønder, 1871, S. 191—202. zi u , i / ti t *i
' ' a H. Hertel (Hans Jensen*).
Mikkelsen(-Løth), Aksel, 1849—1929, Sløjdskolemand. F. 14.
Aug. 1849 i Hjørring, d. 19. Okt. 1929 i Korsør, begr. sst. Forældre:
Former Jørgen M. (1822—93) og Ane Margrethe Løth
(1824—86). Gift 2. Marts 1873 i Vester Brønderslev med Maren
Nielsen, f. 22. Dec. 1846 i Ryslinge, d. 24. Sept. 1934 paa Frbg., D.
af Indsidder Niels Rasmussen (1792—1863) og Karen Hansdatter.
Som fuldt uddannet og vidtberejst Mekaniker oprettede M. 1872
i Vester Brønderslev et Jernstøberi og Maskinværksted, mere for at
skaffe sig Midler til Oprettelse af en Haandværkerskole, hvortil
hans Hu stod, end af Lyst til Forretninger. Da Forretningen
imidlertid ikke gik godt, fulgte han sin Tilbøjelighed, kastede sig
over Skolevirksomhed, afskedigede de fleste af sine Svende og indrettede
en Lærlingeskole, som ogsaa vanskelige Børn fra velhavende
Hjem fik Adgang til. For denne Skole tilrettelagde han en Række
elementære Øvelser inden for Smede- og Snedkerfaget, som dog
efterhaanden indskrænkedes til Snedkeri og Snitning. I Vinteren
1882—83 havde han saa mange Elever i Femten—Sekstenaarsalderen,
at han i sit Arbejdslokale havde op imod atten Høvlebænke
og Snitteborde, hvorved hans halvvoksne Elever lavede
ganske simple Trægenstande. I Efteraaret 1882 havde M. aflagt
et længere Besøg paa Nåås Sløjdskole i Sverige, men det eneste
positive Udbytte, han hjembragte derfra, var Navnet Sløjd. Han
var allerede paa dette Tidspunkt klar over sit Princip, at det ved
Sløjdundervisning i første Række kommer an paa Øvelse i Behandling
af Værktøj og Materiale og paa hensigtsmæssige Arbejdsstillinger.
Han mente, at Nåås Skolen forsømte disse Ting og kun
sigtede efter at frembringe smukt afpudsede Genstande. Sommeren
1883 rejste M. til Kbh. for her at slaa til Lyd for sine Tanker;
men da han saa det haabløse i at faa noget i Gang paa daværende
Tidspunkt, tog han mod en Stilling i Næstved som Lærer ved
Skoler og Leder af Teknisk Skole. I denne By indrettede han i et