16.07.2013 Views

Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand 1901-1905. Bind I

Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand 1901-1905. Bind I

Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand 1901-1905. Bind I

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

6 Kristiania.<br />

Firmaer bestaar af 1) Aktieselskabet Elektrisk Bureau, 2) Brown Boveri Norsk<br />

Elektrisk Aktieselskab, 3) N. Jacobsens Elektriske Værksted, 4) Wingers Elektriske<br />

Værksted. Norsk Elektrisk Aktiebolag har sin Fabrik liggende udenfor Byen<br />

med et Tidsalgskontor inden Byen.<br />

For de forskjellige mekaniske Brancher syntes dog Udsigterne ved Periodens<br />

Slutning at gaa i Retning af noget bedre Konjunkturer.<br />

Tek stilfabrikerne.<br />

Gjennem «De norske Tekstilfabrikanters Forening» liar man modtaget<br />

folgende Meddelelser fra forskjellige Fabriker, til hvilke den i Sagens Anledning<br />

bar henvendt sig :<br />

For Uldvar eindustri en var Aaret <strong>1901</strong> et meget vanskeligt Aar<br />

med høie Raamaterialpriser, indskrænket Produktion og utilfredsstillende Omsætning.<br />

Gjennem 1902 og 1903 forværredes dette Forhold yderligere. I disse<br />

Aar fortsatte Fabriken blandt andet ved kostbare Nyanskaffelser af Maskiner etc.<br />

sine Anstrengelser for at skaffe frem nye Varesorter og Kvaliteter, s<strong>om</strong> ikke<br />

tidligere havde været Gjenstand for indenlandsk Tilvirkning. Resultatet heraf<br />

begyndte ogsaa at gjøre sig mærkbart i 1904. Produktionen øgedes efterhaanden,<br />

og Bedringen fortsattes gjennem 1905, saaledes, at Beholdningerne ved Udgangen<br />

af dette Aar var betydelig reducerede, Fabriken bedre beskjæftiget og de sysselsatte<br />

Arbeideres Antal adskilligt større end i de nærmest foregaaende.<br />

I det store Hele tror jeg, hvad jeg anfører, ogsaa kan passe for den<br />

anden herværende Uldindustri — Trikotagef a brik erne. Nogen Nyanlæg<br />

i den ene eller anden Retning af Uldbranchen har, saavidt mig bekjendt, ikke<br />

fundet Sted i Femaaret.<br />

For B o mulds v a r efabrikerne har det forllbne Femaar været meget<br />

ugunstigt, saa at de tildels bar gaaet med Tab og i ethvert Fald med daarligt<br />

Resultat. I Særdeleshed var Aaret 1904 i hoi G-rad uheldigt, men dette var<br />

rigtignok Tilfældet med hele Verdens B<strong>om</strong>uldsindustri, og Grunden hertil var<br />

den usædvanlige Konjunktur i Raamaterialet. — I 1905 indtraadte der imidlertid<br />

en Forandring til det bedre, saa at samtlige B<strong>om</strong>uldsvarefabriker i den sidste<br />

Del af Aaret var godt beskjæftiget til fordelagtige Priser, men i hele den<br />

tidligere Del af Femaarsperioden gik Fabrikerne med indskrænket Drift. — Der<br />

er ikke indtraadt nogen Forandring i Fabrikernes Antal i de forløbne 5 Aar.<br />

Ha mp et r a ad fabrikerne har i Aarene <strong>1901</strong>-1905 arbeidet under<br />

sterk Konkurrence fra Udlandet, hvis Overproduktion kastedes ind paa vort<br />

Marked til lave Priser. Da Snoretraad, der udgjor det største Forbrug, har<br />

været toldfri indtil 15 Oktober 1905, kan man ikke undre sig over et magert<br />

Resultat.<br />

L invare f abrik erne har de sidste Aar arbeidet med for dyrt Raastof<br />

uden at kunne faa Priserne tilstrækkelig op.<br />

I Jutebranc hen bar Efterspørgslen været gjennemgaaende god, men har<br />

Priserne paa Strien været altfor lave i Forhold til Raastoffet, der fra August<br />

'1904 har staaet ca. 70 O/0 over det normale.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!