Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand 1901-1905. Bind I

38 Kristiania.
arbeidet med Bygning af Udstikker II. Denne er 65 m. bred med en Længde paa
Østsiden af 252 m. og paa Vestsiden 141 m. samt for Enden af 85 in. Bryggen antages
at kunne blive færdig i 1906. Den er bygget paa en Undervandsmur af Cementblokke;
disse er paa den inderste Del paa begge Sider lagt direkte paa en Stenfyldning, der er
fort ned til Fjeld, medens den ydre Del hviler paa til Fjeld nedrammede Pæle. Muren
er paa hele Vestsiden samt paa den indre ca. 1O m. lange Del af Østsiden fort ned til
7.5 m. Dybde, medens Resten af Østsiden, ca. 130 m. og Endepartiet, er fort ned
til 8 m.
Den i 1899 paabegyndte Del af Bryggeanlæggene paa Vippetangen, bestaa ende af
Udstikker III, Fiskehavn med Molo og Vippetangbryggen, er færdige. Udstikker III
har en Bredde af 60 m. med en Kailængde paa Østsiden af 132 m. og paa Vestsiden af
80 m. Den er bygget dels paa Tommerkister staaende paa Stenfyldning, dels paa
Cementmur paa Fjeld med en Vanddybde udenfor af 7.5 m. ;• paa Vestsiden aftager
Dybden fra 7.5 m. til 3 nil. inderst i Fiskehavnen Muren langs Fiskehavnens indre
Side og en Del af Endepartiet mod Nord er stobt direkte paa Fjeld paa en Dybde af
2.5 til 4 m. Bryggen har en Længde af 95 m. og 27 m., hvoraf paa den længste Side
er anbragt en 60 m. lang Trap. Moloen, der er 12.2 m. bred og 106.5 m. lang, er i Forbindelse
med en Del af Fiskehavnens Endeparti bygget paa Tømmerkister staaende paa
Stenfyldning med en Vanddybde paa Indsiden af 4 m. og paa Udsiden af 6 m. Vippetangbryggen
er ligeledes bygget paa Tømmerkister, men med en Vanddybde af 7.5 m. Paa
denne Brygge er opfort et 69.2 m. langt og 18 m. bredt Vareskur med ophøiet Gulv.
Paa Udstikker III har Bjelsen Valsemolle erholdt Tilladelse til at placere et Kornlosseapparat.
Paa Bryggerne er lagt de nødvendige Vand- og Kloakledninger.
Langs Fæstningsstranden er der paa Strækningen mellem militære Badehus og
Piperviken ved forskjellige Anledninger foretaget Sprgengningsarbeider med Udfyldning
udenfor af det udspræugte Material, samtidig som der ogsaa dels ved Anbud dels efter
given Tilladelse fra Udgravning af Tomter er leveret en storre Masse Grus, Sten, Jord
etc. til Opfyldning for den planlagte Forbindelsesbane og Vei.
En Vagtstue for Færgemænd med Skur for Baadinventar er opfort ved Skarpsno.
3 Stkr. Forhalingsboier er udlagt, hvoraf to udenfor Vippetaugbryggen og en
udenfor Revierbryggens sondre Arm ; de to, som laa udenfor den midlertidige Brygge paa
Vippetangen, er flyttede til Pipervikens Langbrygge.
Havnevæsenets Mudderapparater har i hele Femaarsperioden fortsat med Havnens
Uddybning, specielt Oslo Havn og Partiet udenfor Paraffinkaien i Piperviken, samt været
beskjæftiget ved de nye K aianlæg. paa Vippetangen.
Af Anskaffelser kan nævnes en 40 Tons Flydekran og en ny Skebebaad.
Det i forrige Periode igangsatte kommunale Renholdsværk renoverede
i 1901 2 920 Gaarde, hvilket Antal i Lobet af Femaaret steg til 3 540.
Allerede for 1901 havde private Renovationsselskaber begyndt at henvende sig
til Renholdsværkets Kunder med Tilbud om Afslag i Afgiften. Værket optog
Konkurrencen og gjorde til Gjengjæld Tilbud til de Gaardeiere, der hidtil havde
holdt sig til private Selskaber, idet Værket ved Bestemmelse af Afgifterne satte
sig ud over Reglementets Takster. Konkurrencen vedvarede gjennem hele
Femaarsperioden og blev stadig mere tilspidset. Samtidig gik Afgifterne ned :
fra gjennemsnitlig Kr. 113 pr. Gaard 11901 til Kr. 70 i 1905. Eller Værkets
Kunder blandt Huseierne liar, med andre Ord, opnaaet en Lettelse i Renovationsafgift,
stor Kr. 152 220, hvilket er kommet vel tilpas i disse for Huseierne
særlig vanskelige Tider.
Afgifterne udgjor Værkets betydeligste Indtægt, men tiltrods for den store