Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand 1901-1905. Bind I

Buskerud Amt.
seet ilde ud for de fleste af os i disse straafattige Aar, om vi ikke havde havt
Kontrolforeningen».
Naar saadanne Udtalelser sammenholdes med den Mistillid, Selvklogskab og
Modbor, hvormed Kontrolforeningerne modtes for 5 ft 6 Aar tilbage, og man
erindrer de Knubord, som man ofte mødtes med i Arbeidet for denne Sags
Fremme, da liar man Grund til at glæde sig over den raske Udvikling i Retning
mod at betragte Fædrif ten som en Forretning, der ikke kan gaa godt uden
forretningsmæssigt Regnskab.
De Kundskaber, som Kontrolforeningerne spredte, satte Landmanden istand
til at mode det for Fædriften mislige Aar 1904 med andre Midler, end man før
kjendte — Midler, som kun tilsagde med Fordel at udrangere kun de tarvelige
Dyr, men bevare de gode Dyr til Nytte i de kommende Aar.
I det hele er det min Overbevisning, at man liar god Grund til at være
tilfreds med Fædriftens Fremgang i Perioden — i enkelte Ting har den været
usædvanlig og storre, end nogen vovede at vente.
Svineavl og Svinehold
har ikke gjort den Fremgang som de i de to tidligere Afsnit omhandlede Husdyrhold,
og det af forstaaelige, men ikke altid berettigede Grunde. Mange Distrikter
holder praktisk talt ikke Svin til Avl og har ingen Forstaaelse af denne Bedrift.
Smaagrise indkjobes fremdeles for den største Del fra Oplandsamterne, da man
endnu paa langt nær ikke producerer til eget Brug -- uagtet dette — som Statistiken
viser, er meget ringe. Mangel paa Svinehus stiller sig ofte ogsaa hindrende
iveien.
Til Fremme af Svineavlen er virket ved Salg af Smaagrise fra Amtets
to Avlsstationer, hvoraf den ene er oprettet i Perioden, og fra hvilke Stationer
Eftersporgselen har tiltaget. Der er ansat en Vandrelærer, der skal virke i
2 Mdr. af Aaret, ligesom flere Foredrag er afholdt om Svineholdets Betydning
og Svinets Avl og Opdræt. Endelig er der givet Bidrag til Oprettelse og -Underhold
af Raaneholdsforeninger, hvoraf man nu liar 5 à 6.
Der spores nu i flere Distrikter mere Interesse ogsaa for denne Bedrift ;
men der skal Agitation til for at fremme en tidligere næsten upaaagtet Sag.
Naar man tager Hensyn til, hvor vanskeligt det i mange Fjeldbygder er
for Kontanter, samt at man bor optil 150 km. fra Jernbane, ser det unegtelig
bedrøveligt ud, at selv Bygdernes betroede Mænd skal kjobe Flesk til Familiens
Brug fra Amerika — ja, endog tildels i Uvidenhed forsvare denne Fremgangsmaade,
hvorved Fleskeprisen tillagt Told, Fragt, Kjøring og Provision til Grosserer
og Landhandler ofte kommer paa optil Kr. 1.25 pr. kg. Og ingen kan modsige,
at Svinehold er mest lonsomt der, hvor Melken er usælgelig.
Faar- og Gjedeavlen
er i Perioden ofret liden eller ingen Opmærksomhed fra det Offentliges Side.
Alligevel tror jeg, at Faareavlen har gaaet noget frem i Fjeldbygderne, hvor