Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand 1901-1905. Bind I

Akershus Amt. 15
man rigelig Erfaring for i 1904. Dette har gjort, at Arealet i de sidste Aar
er udvidet. Rug benyttes som Assurance mod Uaar.
Af B y g dyrkes der ogsaa nu mere end i foregaaende Femaarsperiode.
I de to sidste Aar har Byg slaaet meget godt til. Dette vil muligens bidrage
til, at Arealet i de kommende Aar bliver betydelig udvidet. Forhaabentlig vil
dette igjen lede til, at der bliver benyttet mere hjemmeavlet Foder i Kraftfoderblandingen.
For Byg er et udmærket Kraftfodermiddel, der med Fordel kan
anvendes baade til Kjør og Svin. Nogenlunde det samme kan siges om
Er t e r. De synes ogsaa at blive mere almindelig dyrket. Og det er
neppe Tvil om, at de liar en Fremtid for sig i store Dele af Amtet. Naar
undtages Hø, kjender jeg ingen Vekst, der i Grunden passer saa godt for de
bratte Lerbakker paa Romerike som Erter. Den er billig at dyrke og liar saa
mange gode Egenskaber som Jordbrugs- og Fodervekst, at den absolut bør tages
med i Sædskiftet.
Ved Siden af de her nævnte Vekster har
Turnip s ogsaa vundet endel Indpas. Det er endda ikke store Vidder,
som dyrkes paa liver Gaard, og heller ikke er Behandlingsmaaden endda den
bedste. Men naar man kommer over de første famlende Forsøg og lærer at
forstaa, at Turnipsen trænger meget Arbeide og meget Gjødsel for at trives,
saa vil Udbyttet blive sikrere, end hvad nu ofte er Tilfældet.
Af hvad jeg ovenfor liar sagt vil fremgaa, at man i store Dele af, Amtet
arbeider paa at gjøre Driften mere alsidig og mere naturlig.
Ny dyrkning. At skaffe paalidelige Oplysninger om udførte Dyrkningsarbeider
lader sig neppe gjøre. Men saa meget tør jeg sige, at der i enkelte
Distrikter al Amtet er stærk Interesse for Nydyrkning. Dette er særlig Tilfældet
paa Øvre Romerike. Her forekommer tre typiske ,Tordarter : Lerjord og
Sandjord, og en Mellemting mellem disse, som benævnes for «M j æ 1 e». Det
er særlig den sidste Jordart, som man i de sidste Aar har lagt an paa at faa
under Plog ; og det med fuld Grund. Det meste af den dyrkede Jord paa
Romerike bestaar af tildels stiv Lerjord. Denne har i • de sidste Aar lidt uforholdsmæssig
af Tørke. De muldede Jordarter derimod liar klaret sig bedre og
givet mere aarvisse Avlinger. Dette Forhold har bidraget til, at flere og flere
liar faaet Interesse for Opdyrkning af Mkelejord. I de 4 sidste Aar liar jeg
med Støtte af Landbusholdningsselskabet søgt at skaffe Klarhed over denne
Jordarts Skikkethed som Dyrkningsjord. Herved er • det bragt paa det rene, at
Mjælen er en of de mest aarsikre Jordarter paa Romerike. Mjælen er fattig
paa Næring, men dens store Finhedsgrad gjør, at den holder bedre paa . Fugtighed
end de andre Jordarter i Amtet. Heraf følger igjen, at godt opdyrket Mjæle-