Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand 1901-1905. Bind I

26 Smaalenenes Amt.
Naar Fredrikshald Kjobstads Udvikling ikke er større,
end det synes at fremgaa af foranstaaende Redegjørelse, er Grundene hertil
forskjellige. Jeg nævner i saa Henseende først og fremst de Forandringer, som
paa Grund af Toldforholdene er foregaaet i den sædvanlige Grænsehandel. Det
maa erindres, at Fredrikshald har havt et betydeligt Opland i de tilgrænsende
svenske Distrikter, som dels paa Grund af gamle Handelsforbindelser, dels paa
Grund af den storre Afstand til svenske Kjøbstæder har sogt hertil. Der skal
en Aarnekke til, forinden saa gamle Forhold kan omlægges og erstattes med
anden Virksomhed. Naar dette Samfund liar klaret de Vanskeligheder, som disse
Forhold liar medfort, uden storre økonomiske Rystelser, da er dette et Vidnesbyrd
om dets økonomiske Kraft og dets Indvaaneres Foretagsomhed. Jeg har den Tro,
at de værste Følger af Tabet af de svenske Nabodistrikters Omsætning er
overvundne, og at Arbeidet med Held er lagt og vil blive lagt paa Omsætningen
i Hjemlandet og paa Industriens Udvikling. Herpaa tyder ogsaa de store industrielle
Udvidelser, som er paabegyndt med den nye Femaarsperiode, og som det ikke
er Tidspunktet nu at gjøre Rede for.
En medvirkende Grund til, at Byens Fremgang, særlig i Folketal, har
vist sig saa ringe, er de yderst uheldige Grænseforhold, som Kjobstaden bar.
Den Bebyggelse af Arbeiderhuse og mindre Beboelseshuse, som er foregaaet i de
senere Aartier paa Landets 0-rund, og som væsentlig er foregaaet af Arbeidere
og andre, som har sit Erhverv i Byen, vilde, om Grænseforholdene havde været
mere naturlige, ialfald for en meget væsentlig Del, forøget Befolkningen.
Fredrik shalds Magistrat, 28de Febru.ar 1907.
Beretning
Aug. Hansen.
om Kjøbstaden Sarpsborgs økonomiske Tilstand
i Femaaret 1901-1905.
Som det af de efterfølgende Tal og Oplysninger vil fremgaa, er Sarpsborg
By nu som i forrige Femaar i Fremgang.
Byens Folketal var:
i 1886 2 800
- 1891 2 900
- 1896 3 972
- 1900 6 888
- 1905 7 869
Forøgelsen, der synes at ville vedblive, er dog ikke saa stor som i Femaaret
1896-1900.