Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand 1901-1905. Bind I

Kristiania. 51
8. Tilstanden i Almindelighed.
At den almindelige øk ono misk e Tilstand blandt Byens Befolkning ikke
har været gunstig, vil med tilstrækkelig Klarhed fremgaa af de foranstaaende
Afsnit. Forbrugsevnen er aftaget ikke bare hos de brede Lag, men ogsaa blandt
de mere velstillede Samfundsklasser. Et stort Antal tidligere velbjergede Familier,
som under Jobbetiden placerede sine Sparepenge i faste Ejendomme, liar ved.
disses stærke Værdinedgang tabt alt, hvad de ejede, og for Byens hele Gaardeierstand
har det været en meget vanskelig Tid at kjæmpe sig igjennem. En
meget stor Del af Bygaardene er gaaet over paa nye Hænder, dels ved Tvangsauktioner
og dels som brugeligt Pant.
Hvad Byggevirks o m Il eden betræffer, saa hair Byens Bygningschef
derom indgivet nedenstaaende Beretning :
Byggevirksomheden har i Femaaret 1901-4905 været usædvanlig liden
paa Grund af de stadig nedgaaende Tider, ligesom ogsaa paa Grund af den i de
florissante Tider altfor stærke Byggevirksomhed, hvorved der blev et stort
Overskud af Leiligheder, der yderligere er forøget derved, at en hel Del
Mennesker er fraflyttet Byen paa Grund af Tiderne.
Til Sammenligning angaaende Byggevirksomheden i nuværende og foregaaende
Fem aar meddeles følgende:
I Tidsrummet 1896-1900 indkom et samlet Antal Anmeldelser af 6 304,
hvilke repræsenterede en antagelig Værdi af ca. Kr. 107 588 825, medens der i
Tidsrummet 1901-1905 er indkommet et samlet Antal Anmeldelser af 3 977
til en antagelig Værdi af ca. Kr. 59 115 820.
Bebyggelsen har i det forløbne Femaar væsentlig foregaaet i Byens Udkanter,
særlig omkring Majorstuen, St. Hanshaugen og G-rünerlokken, og liar for det
væsentligste bestaaet af 4-etages Leiegaarde paa 1, 2, 3 og 4 Værelser med
Kjøkken.
Af Eneboliger paa 7-9 Værelser etc. er der kun opført et Faatal.
Derimod har der været nogen Opgang i Nybygning ved ældre Fabriker
langs Akerselven, ligesom der i Byens Centrum er opfort et Flertal af moderne
Forretningsgaarde og offentlige Bygninger.
Den i 1899 vedtagne nye Bygningslov liar bevirket, at de til Byggearbeiderne
anvendte 1VIaterialier, saavel Tnematerialier som Kalkbrug, er af bedre
Kvalitet end tidligere, idet Bygningsinspektørerne efter Loven er tillagt storre
Myndighed til at kassere daarligt Materiale, ligesom man ogsaa kan kræve en
solidere Udførelse af saavel Fundamentering som G-rundmurarbeidet.
Med Hjemmel af Bygningslovens § 45 har saaledes Bygningskommissionen
nu forbudt Anvendelsen af Murstensmur til Grundmur under Terræn, hvilken
slette men billige Bygningsmaade tidligere benyttedes næsten overalt ved Opførelse
af Spekulationsgaarde.
Som Følge af denne Fundamenteringsmaade og den forcerede Maade, hvorpaa
Bebyggelsen tidligere fandt Sted, saint paa Grund af, at Bygningerne delvis har
4*