Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand 1901-1905. Bind I

8 Lister og Mandal Amt.
Værdien af den samlede Avling af Korn, Poteter og 11 er
beregnet saaledes :
1901
1902
1903
1904
1905
Aar.
Gjennemsnit i 1901-1905..
- 1896-1900. . .
Korn. Poteter. Ho. Tilsammen.
Kr. Kr. Kr. Kr.
844 993 1 164 482 2 751 600 4 761 075
904 782 254 622 2 756 450 4 915 854
1 074 500 1 211 800 3 890 300 6 176 600
886 100 1 109 600 3 132 900 5 128 600
912 300 1 327 700 3 009 600 5 249 600
924 535 1 213 641 3 108 170 5 246 346
939 200 1 298 000 2 812 700 5 049 900
Melkeudbyttet skal efter Lensmændenes Angivelser være steget betydeligt,
nemlig fra 1 200 Liter pr. Ko i Gjennemsnit i 1900 til 1 378 i 1905; for de
mere fremskredne Gaai dbrugere angives det gjennemsnitlige Udbytte til 1 921 i
1905, medens det blot udgjorde 1 700 Liter i 1900.
Antallet af Meierier og Ysterier er imidlertid gaaet betydelig ned i Femaaret
fra henholdsvis 18 og 12 i 1900 til 15 og 2 ved Udgangen af 1905.
9 af 1Vleierierne drives med Damp, de øvrige med Vandkraft. Den i Aaret 1905
til Meierierne indvejede Melkemængde udgjorde 4 575 219 kg. og udbetaltes
Leverandørerne herfor Kr. 380 171.19 eller i Gjennemsnit 8.31 Ore pr. kg. En
Flerhed af Meierierne leverer imidlertid den skummede Melk tilbage og værdsættes
denne til 3 Ore pr. kg., bliver Gjennemsnitsprisen 9.4 Ore pr. kg. Af
det indveiede Kvantum Melk produceredes 111 959 kg. Smør og 114 618 kg. Ost ;
som Melk og Fløde solgtes 1 484 095 kg. For den Melk, som er afsat udenom
Meierierne, er i Gjennemsnit opnaaet 9.6 Ore.
Til de 2 Ysterier er i 1905 leveret 126 000 kg. Melk, hvoraf er produceret
14 840 kg. Ost. — Den samlede Værdi af de igangværende Meierier og Ysterier
udgjorde Kr. 264 300.
Naar Antallet af Ysterier er gaaet saa betragtelig ned i Femaaret, skriver
dette sig væsentlig fra, at der i forrige Beretning er medtaget 7 Gjedostysterier
i Fjotland, der nok endnu eksisterer, forsaavidt som 7 derværende Gaardbrugere
holder Gjeder i et Antal af 50-75, af hvis Melk de laver Gjedost, som omsættes
i Penge. Men denne Bedrift er gaaet tilbage i Femaaret. Grunden hertil
angives af Gaardbrugerne væsentlig at være den, at Dyrene er steget saa betragteligt
i Pris, at Osteproduktionen ikke levner synderlig Udbytte. Fra andet Hold
oplyses imidlertid, at til Sætersdalen, hvor der nu gaaes igang med Gjedostystning,
indkjobes de fleste Gjeder fra Fjotland, og kan det for Sætersdalen