Læs hele bacheloropgaven her - Børnefysioterapi

(Billenstein Schriver, 2003, s. 21). Movement science tager bl.a. sit afsæt i den russiske
fysiolog Nikolaj Bernsteins arbejde og publikationer helt tilbage fra 1930erne, hvor han som
alternativ til den samtidigt herskende refleks-hierarkiske model foreslår en dynamisk
systemmodel (Drachmann, 1996, s. 5):
Integreret i den bevægevidenskabelige tilgang er således såvel tankerne i dynamisk
systemteori og økologisk teori, kun integreres disse i én fælles videnskab, fokuserende på
indlæringen af motoriske færdigheder igennem meningsfulde, funktionelle opgaver med en
vægtning af motivation, intention, kontekst og funktionalitet (Billenstein Schriver, 2003, s.
21-22, Drachmann, 1996; Gordon, 1887). Det hævdes, at den manglende overførbarhed af
motorisk færdighed fra den terapeutiske situation til patientens egen, naturlige kontekst,
skyldes det forhold, at terapeutstyret træning i kliniske omgivelser ikke fordrer den motorisk
læringsproces (Billenstein Schriver, 2003, s. 21; Gordon, 1987 s. 9; Drachmann, 1996).
Indenfor rehabilitering af bl.a. apopleksipatienter har særligt Shepherd & Carr fra Australien
og Shumway-Cook og Woollacott fra USA været medvirkende til at bevægevidenskabelige
teorier blev omsat til praktiske guidelines for den terapeutiske praksis.
I Danmark har der i mere end et årti indenfor såvel fysio- som ergoterapi været en pågående
interesse for såvel det teoretiske rationale bag og de praktiske implikationer fra Movement
science (Billenstein Schriver, 2003, s. 21; Fredens & Thybo, 1997; Movement science,
artikelsamling vedlagt Ergoterapeuten nr. 20/96; Pilmark, 1997; Pilmark, 2004; Thybo &
Fredens, 1998). For eksempel har Theo Mulder, en hollandsk doktor i neuropsykologi som er
blevet kaldt en af hovedmændene bag Movement science (Hvid, 2001), afholdt flere
seminarer for fysioterapeuter i Danmark (Hvid, 2001; Pilmark, 1997).
22