Læs hele bacheloropgaven her - Børnefysioterapi

More documents

Recommendations

Info

(Billenstein Schriver, 2003, s. 21). Movement science tager bl.a. sit afsæt i den russiske fysiolog Nikolaj Bernsteins arbejde og publikationer helt tilbage fra 1930erne, hvor han som alternativ til den samtidigt herskende refleks-hierarkiske model foreslår en dynamisk systemmodel (Drachmann, 1996, s. 5): Integreret i den bevægevidenskabelige tilgang er således såvel tankerne i dynamisk systemteori og økologisk teori, kun integreres disse i én fælles videnskab, fokuserende på indlæringen af motoriske færdigheder igennem meningsfulde, funktionelle opgaver med en vægtning af motivation, intention, kontekst og funktionalitet (Billenstein Schriver, 2003, s. 21-22, Drachmann, 1996; Gordon, 1887). Det hævdes, at den manglende overførbarhed af motorisk færdighed fra den terapeutiske situation til patientens egen, naturlige kontekst, skyldes det forhold, at terapeutstyret træning i kliniske omgivelser ikke fordrer den motorisk læringsproces (Billenstein Schriver, 2003, s. 21; Gordon, 1987 s. 9; Drachmann, 1996). Indenfor rehabilitering af bl.a. apopleksipatienter har særligt Shepherd & Carr fra Australien og Shumway-Cook og Woollacott fra USA været medvirkende til at bevægevidenskabelige teorier blev omsat til praktiske guidelines for den terapeutiske praksis. I Danmark har der i mere end et årti indenfor såvel fysio- som ergoterapi været en pågående interesse for såvel det teoretiske rationale bag og de praktiske implikationer fra Movement science (Billenstein Schriver, 2003, s. 21; Fredens & Thybo, 1997; Movement science, artikelsamling vedlagt Ergoterapeuten nr. 20/96; Pilmark, 1997; Pilmark, 2004; Thybo & Fredens, 1998). For eksempel har Theo Mulder, en hollandsk doktor i neuropsykologi som er blevet kaldt en af hovedmændene bag Movement science (Hvid, 2001), afholdt flere seminarer for fysioterapeuter i Danmark (Hvid, 2001; Pilmark, 1997). 22
Mulders ”Model of human motor behaviour” Mulder har udarbejdet en illustration på det han kalder ”a model of human motor behaviour” (Mulder, 1993, s. 129), som i vid udtrækning bygger på Schmidts skema-teori fra 1975: Mulder betoner med denne model følgende, centrale mekanismer i menneskets evne til motorisk kontrol (Mulder, 1993, s. 128-130): intention, alle handlinger er målrettede; activation, det basale aktiveringsniveau nødvendigt for al menneskelig handling; sensory input selection, ud fra et bombardement af perciperet information vælges de sensoriske informationer nødvendige for at løse en opgave; stimulus recognition and memory mechanisms, udvalg af relevant sensorisk information sker på baggrund af en identifikation af input; response selection, valg af respons sker på baggrund af en meget abstrakt repræsentation af den opgave, der skal løses, en såkaldt prototypisk programmeringsregel, alene indeholdende global information om opgaven; programming, som består af mindst to subprocesser: planlægning, der defineres som den temporale rækkefølge af en operations- sekvens, og parametrisk specifikation, hvor bevægelsen skræddersyes til de aktuelle krav ved hjælp af specifikationer som kraft, hastighed, retning og præcision; postural control, al bevægelse forekommer på en baggrund af postural kontrol; initiation, hele denne proces kulminerer i initiering af bevægelsen; feedback and feedforward, feedback er kontinuerlig 23
Page 1 and 2: Udarbejdet af: Mirjam Gismervik 7.
Page 3 and 4: Considerations concerning motor con
Page 5 and 6: 7. Interviews......................
Page 7 and 8: en bevægevidenskabelig tilgang til
Page 9 and 10: Det er tilstræbt at anvende videns
Page 11 and 12: 2003; Stanger & Orestic, 2003). Int
Page 13 and 14: 3. Formål Formålet med projektet
Page 15 and 16: 5. Teori 5.1 Motorisk kontrol 5.1.1
Page 17 and 18: 5.1.3 Refleksteori Refleksteorien b
Page 19 and 20: detaljeret og på forhånd determin
Page 21: gangtempo fører til løb). 5. Orde
Page 25 and 26: En definition af motorisk læring m
Page 27 and 28: Mulder klassificerer feedback på f
Page 29 and 30: 6. Case Rapport 6.1 Metode og mater
Page 31 and 32: indehaver skulle godkende og unders
Page 33 and 34: 6.3.4 Gangredskab og hjælpemidler
Page 35 and 36: Anna sad i sin kørestol, når jeg
Page 37 and 38: 6.4.6 Diagram illustrerende Annas o
Page 39 and 40: 6.5 Refleksion og diskussion Det ge
Page 41 and 42: 7. Interviews 7.1 Metode og materia
Page 43 and 44: 7.2 Etiske overvejelser Informanter
Page 45 and 46: 7.4.3 Interview 1: Informant A og B
Page 47 and 48: 7.5 Resultat - tonus bruges funktio
Page 49 and 50: 8. Samlet resultat Case rapporten f
Page 51 and 52: at denne praksisformidling kunne tj
Page 53 and 54: endelige interview dels indeholdt d
Page 55 and 56: kognitive forstyrrelser (Curtis, Mi
Page 57 and 58: 11. Perspektivering Dette projekt l
Page 59 and 60: fysioterapeuterne om disse behandli
Page 61 and 62: Illum, N. O., Torp-Pedersen, L., Mi
Page 63 and 64: Rosenbaum, P. Controversial Treatme
Page 65 and 66: 13. Bibliografi Andersen, I. (2005)
Page 67 and 68: EO-funktion, forhandler af NF-Walke
Page 69 and 70: Kruse, E. (1999). Kvalitative forsk
Page 71 and 72: Schmidt, R. A., Lee, T. D. (2005) M
Page 73 and 74:
14. Bilagsoversigt Bilag 1: Oversig
Page 75 and 76:
Arbejdsplan: Gantt-diagram Bilag 2
Page 77 and 78:
Eksempel på søgehistorie fra PubM
Page 79 and 80:
Deltagerinformation vedrørende del
Page 81 and 82:
Barnets forældremyndighedsindehave
Page 83 and 84:
Deltagerinformation vedrørende del
Page 85 and 86:
Det er informanternes rettighed at
Page 87 and 88:
AKTIVITET Intervention Behandlingse
Page 89 and 90:
Præsentation af specialbørnehave
Page 91 and 92:
Præsentation af gangredskab NF-Wal
Page 93 and 94:
Interviewguide Semi-struktureret in
Page 95 and 96:
En skriftlig vurdering af en forskn
Page 97 and 98:
6. Blev deltagere, helsepersonale o
show all

Læs hele bacheloropgaven her - Børnefysioterapi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?