Casa - Evaluering af konfliktråd - Det Kriminalpræventive Råd

Det må bemærkes, at kun meget få gerningsmænd nævner, at deres ønske om
deltagelse i konfliktråd er kædet sammen med en forventning om lavere straf.
Ofrenes forklaringer på, at de ikke ønsker at deltage, er bl.a:
Manglende overskud og nervøsitet for at møde gerningsmanden igen.
Uvenskab mellem offer og gerningsmand.
Der kan være andre dialogmuligheder – fx ved familierelationer.
Mæglingen anses som meningsløs – ofret tror ikke på, at de vil få noget ud
af at møde gerningsmanden.
Der kan være gået for lang tid fra gerningstidspunkt til konfliktråd.
Gerningsmændenes begrundelser for ikke at ville deltage handler bl.a om:
Gerningsmanden er for flov eller har for dårlig samvittighed.
Formodning om at han/hun ikke kan klare det.
Mener ikke sagen er relevant og føler sig ikke skyldig.
Kendskab til ofret og/eller brug af andre dialogmuligheder.
Ligegyldighed over for ofret.
Godt og vel halvdelen af deltagerne mener, at konfliktrådet har været holdt
“passende tid” efter gerningsdatoen. Men en relativ stor gruppe synes dog, at
der var gået for lang tid. Går der for lang tid fra gerningsdato til konfliktråd,
kan det være demotiverende.
Langt de fleste deltagere har ikke følt sig presset til at deltage i konfliktråd, kun
hver tiende har følt et mindre pres.
Politiets rolle
Konfliktråd kan ses som et supplement til straffesystemet i mindre straffesager.
Ved interviewene med sagsbehandlere og politimestre fremhæves særligt tre
felter, hvor perspektiverne ved konfliktråd anses som lovende:
Konfliktråd ses som et godt tilbud til nogle ofre om at bearbejde den kriminalitet,
de har været udsat for.
Der kan være et kriminalitetsforebyggende sigte med konfliktråd – især over
for unge førstegangskriminelle.
Konfliktråd kan anvendes i sager, hvor politiet i nogle tilfælde ikke har andre
redskaber. Det gælder fx ved husspetakler og nabostridigheder.
Der er dog også forbehold i politiet, ikke alle kan se de positive muligheder
ved konfliktråd.
Politiet er i de fleste tilfælde de første, der informerer om konfliktråd til parterne.
Politiets sagsbehandlere kommer derfor i mange tilfælde til at spille en
nøglerolle i forbindelse med at introducere og forklare om konfliktrådstilbudet.
Det er vores indtryk, at politiet generelt har givet god og relevant information
til parterne. De sagsbehandlere, vi har interviewet, havde alle en grundlæggen-
11