Casa - Evaluering af konfliktråd - Det Kriminalpræventive Råd

“fortryder”, hvad de har gjort. Politiet forventer på denne baggrund for det første
slet ikke, at gerningsmanden overhovedet har interesse i at deltage i en
mægling. Og for det andet skulle vedkommende indvilge i at deltage, skønnes
det, at det vil være for belastende for ofret at skulle møde gerningsmanden
igen.
Andre gerningsmænd og også enkelte ofre vurderes af politiet som uden for
rækkevidde i den forstand, at det ikke er muligt at føre en fornuftig samtale
med dem. Det kan typisk være psykisk syge personer eller narkomaner. I så tilfælde
vælger man også at undlade at spørge vedkommende.
Nogle personer er fx så stærkt berusede eller oprevede, at det vurderes, at det
ikke umiddelbart giver nogen mening at spørge om deres interesse i konfliktråd.
Disse personer skønnes måske uegnede i første omgang, og det er ikke altid,
at politiet får lejlighed til at spørge ved en senere lejlighed.
Der kan også være tale om, at der ikke er nogen direkte forurettet i sagen, og
man har derfor undladt at spørge gerningsmanden. Det kan fx være i forbindelse
med butikstyveri i en større forretning. I så fald burde sagen måske slet ikke
være registreret på et orange skema, idet det er en forudsætning for afholdelse
af konfliktråd, at der er en forurettet person.
Der kan imidlertid nogle gange være tale om grænsetilfælde, hvor det kan være
væsentligt i hvert enkelt sag at vurdere, hvorvidt der nu også er en forurettet
eller ej. Er butikstyven fx pågrebet af en bestemt ansat, der er blevet chikaneret
i forbindelse med pågribelsen, kunne det måske være relevant med konflikråd.
Eller er der tale om en mindre butik, kunne det også være relevant (hvilket i
øvrigt er medtaget i “kerneområdet” for forsøget).
Også i forbindelse med visse former for hærværk kan det være vanskeligt at
finde frem til en direkte forurettet. Men fx har DSB ytret interesse for at deltage
i konfliktråd med personer, der har udført grafitti på banestrækninger eller
togmateriel. Man kunne også forestille sig, at fx en boligforeningsformand stillede
op i et konfliktråd, hvis der var udøvet hærværk på foreningens fællesejendom.
Endelig kan der i nogle tilfælde være tale om, at politiet undlader at spørge
parterne, fordi der eksisterer en anden kontakt mellem dem. Et konkret eksempel
herpå er nogle unge drenge, der havde lavet indbrud eller hærværk i en
ungdomsklub, og som først nogen tid efter gerningsdatoen blev pågrebet. I
denne sag eksisterede der allerede kontakt mellem de unge og lederen af ungdomsklubben,
og samtidig blev den lokale SSP-konsulent inddraget i sagen.
Konfliktråd blev derfor ikke tilbudt i sagen.
Et andet eksempel på kontakt mellem parterne er, hvis der eksisterer et ansættelsesforhold
mellem parterne, i så fald, anfører nogle politifolk, vil konfliktråd
87