Geometri - Matematik

Det vil sige: A, B og C er punkter.
En af linierne går gennem punkterne A og B. Liniestykket AB kaldes siden
c, fordi den side ligger over for C. Den kaldes også: den modstående
side. (Det er den blå side.)
Hvis vi vil fortælle, hvor lange siderne er, kan vi gøre det med eller
uden måleenheder. På et kort vil vi typisk sige: Afstanden fra et sted til
et andet er a = 2,5 km. I en matematikopgave er der ofte ingen
måleenhed opgivet, men blot (for eksempel) a = 4.
a har altså en dobbelt betydning: Sommetider er a en betegnelse for
siden – og sommetider er a en betegnelse for sidens længde. Fordi a går
fra B til C kan man også skrive:
a = |BC| = 4 (eller hvor lang a nu er.) Her er tallet a, |BC| og 4 det samme,
nemlig sidens længde.
C er en vinkelspids. Forestil dig, at du sidder i punktet C og har placeret
dine ben på trekantens sider. Dit højre ben er placeret på den grønne
side, dit venstre ben er placeret på den røde side. Derfor kaldes halvlinien
fra C gennem den grønne side for vinkel C's højre ben.
Vi vil skrive, hvor stor vinkel C er. I figurer, hvor der indgår flere end 3
punkter, er der tit brug for at præcisere, hvad der er vinkelspids og hvad
der er vinklens ben. Derfor bruges to skrivemåder: ∠C = 125° eller
∠ΑCB = 125°. Den første bruges, hvor der ikke er tvivl, den anden
bruges for at præcisere, at C (midterste bogstav) er vinkelspidsen, de to
andre punkter er punkter på hver sit vinkelben. Bemærk, at vinkelspidsen
svarer altid til det midterste bogstav.
Vinkler mellem 0° og 90° kaldes
spidse, vinkler på præcis 90°
kaldes rette og vinkler på mellem
90° og 180° kaldes stumpe.
Trekanter deles op i tre typer:
3.: Vinkeltyper
10 Læst|Forstået|Tavle|Perfekt