Udredning og behandling af demens - Sundhedsstyrelsen

edning. Nedenfor redegøres for de hensyn og forudsætninger, som bør ligge til grund
for en hensigtsmæssig fremtidig organisering af demensområdet med udgangspunkt i
de analyser, der er kapitlet. Dette udmøntes i nogle mulige modeller for fremtidig
organisering af demensområdet. Det er væsentligt at understrege, at modellerne jf. rapportens
afgrænsning koncentrerer sig om de praktiserende læger samt sekundærsektoren,
men dog nævner kommunernes indsats, da det er vigtigt fortsat at fokusere på et
forbedret samarbejdet med primærsektoren. Rapportens udsagnskraft i relation til
kommunernes opgavevaretagelse er dog meget begrænset, da afgrænsning ekskluderer
analyse af denne del af feltet. Det skal ligeledes understreges, at de mulige modeller
ikke er udtømmende for feltet, men er bygget op, så de: 1) så vidt muligt relaterer sig
til de nuværende organiseringsmodeller, så det er muligt at trække på eksisterende erfaringer;
2) har mulighed for et leve op til de krav og forudsætning for gode patientforløb,
som er beskrevet i kapitlet; og 3) forsøger at tilgodese behovet for samarbejde med
kommunerne i fremtidige samarbejdsmodeller. Endvidere beskrives forløbsovergangsfaserne
mellem praktiserende læge/sekundærsektor og sekundærsektor/praktiserende
læge, som må betragtes som særligt vanskelige dele i et patientforløb. Organisationsmodellerne
skal udelukkende opfattes som mulige scenarier for fremtidig organisering
og kan bruges som udgangspunkt for diskussioner om organiseringen i de enkelte regioner.
7.6.1 Hensyn og forudsætninger
Inden en række forslag til mulig organisering af demensområdet i fremtiden præsenteres,
er det nødvendigt at gøre sig klart, hvilke hensyn disse forslag skal tage udgangspunkt
i. På baggrund af de præsenterede analyser lægger følgende hensyn til grund for
bud på kommende organisering af demensområdet:
■
■
■
■
■
■
■
Alle patienter skal sikres sammenhængende patientforløb – gerne med en tovholder
for det samlede forløb. For patienter med en demensdiagnose skal der sikres sammenhæng
over et langvarigt sygdomsforløb, og ikke kun i udredningsfasen (se afsnit
7.2.2 og 7.2.3)
Alle patienter skal sikres opfølgning (se afsnit 7.2.3)
Det er væsentligt for et sammenhængende patientforløb, at indsatsen fra specialister
i hhv. geriatri, neurologi og psykiatri er koordineret omkring den enkelte patient i
et ofte langt forløb med skiftende behov. Endvidere skal den praktiserende læge
løbende være involveret. Indsatsen bør være tværspecialebaseret (se afsnit 7.2.1 -
7.2.3)
Demensudredning i primær og sekundær sektor skal organiseres, så de nødvendige
kompetencer findes i hvert led. Det skal sikres, at når der henvises til et højere
niveau i sundhedsvæsenet, så vil patienten blive set af læger og tværfagligt personale,
som besidder et højere kompetenceniveau. Det skal sikres, at de praktiserende læger
har den nødvendige viden og redskaber til at varetage den påtænkte rolle på
demensområdet (se afsnit 7.2.3)
Demensudredning i primær og sekundær sektor skal organiseres, så dobbeltarbejde
og dermed suboptimal udnyttelse af ressourcer undgås (se afsnit 7.2.3 og 7.4.3)
Der skal sikres aftaler om overgange mellem sektorer og specialer, og kriterier for
henvisning fra primær- til sekundærsektor, mellem specialer samt fra sekundær- til
primærsektoren skal udvikles, så de i højere grad er fagligt funderet (se afsnit 7.2.2)
Der skal fortsat være mulighed for udredning og behandling på både hovedfunktionsniveau
og på højt specialiseret niveau for patienter med særlige behov. Endvidere
skal plads til den faglige udvikling på demensområdet nu og i fremtiden indtænkes.
114 Udredning og behandling af demens – en medicinsk teknologivurdering