Udredning og behandling af demens - Sundhedsstyrelsen

8.3.1 Typer af økonomiske analyser
Overordnet set kan de økonomiske analyser indenfor demensområdet kategoriseres i
to. Der er dels såkaldte cost of illness-studier og dels økonomiske evalueringer.
I cost of illness-studier identificeres og værdisættes de direkte og indirekte omkostninger
ved en given sygdom. De direkte omkostninger er de omkostninger, som resulterer i
udgifter i kroner og ører, og er fx omkostninger i hospitals- og plejesektoren, medicinomkostninger,
transportomkostninger m.m. De indirekte omkostninger vedrører
omkostninger, som ikke involverer udgifter i kroner og ører, og kan fx være tid som
kunne være forbrugt på andre aktiviteter (”tabt tid”) eller værdien af et tabt liv. I forhold
til demens er specielt den tid, som pårørende bruger til pasning og pleje af
demente (informal care) et vigtigt element i opgørelsen af de indirekte omkostninger
(226).
Perspektivet for et cost of illness-studie er vigtigt. Anlægges et sundhedssektorperspektiv
er det således kun omkostninger for sundhedssektoren, som identificeres og værdisættes.
Ideelt set bør der anlægges et samfundsperspektiv, hvor alle relevante direkte og
indirekte omkostninger (inklusiv værdien af ”tabt tid”) værdisættes. Estimeres cost of
illness ved en given sygdom vha. prævalens-tilgangen implicerer det, at omkostningerne
for alle personer, som lider af den pågældende sygdom i en given tidsperiode, estimeres
(226). Omkostningsestimaterne i en cost of illness analyse kan i sig selv ikke bruges til
overvejelser om at opprioritere indsatsen overfor fx demente, men skal snarere ses som
en opgørelse over nuværende og eventuelt fremtidige omkostninger, og er således at
betragte som en burden of disease-tilgang.
Sammenligning af cost of illness-analyser fra forskellige lande er vanskelig, da fx tilrettelæggelse
af behandling og pleje og omkostningsniveau kan være forskellig.
I økonomiske evalueringer indenfor sundhedsområdet analyseres specifikke interventioner,
teknologier eller lign., og der sammenlignes altid mindst to alternativer. En økonomisk
evaluering er altså en komparativ analyse, som indebærer estimation af såvel
omkostningerne ved samt effekten af de alternativer, der sammenlignes (227).
Der er gennemført en række økonomiske evalueringer indenfor demensområdet, fx
indenfor farmakologisk behandling, hvor der findes studier af donepezil-, rivastigmin-
og galantimebehandling (dvs. behandling med kolinesterasehæmmer) samt memantinbehandling,
og hvor der typisk sker en sammenligning mellem behandling med kolinesterasehæmmere
og placebo (228).
Ved identifikation og værdisætning af relevante omkostninger gør det sig også her gældende,
at perspektivet er af interesse. Fx et sundhedssektor perspektiv, hvor kun
omkostningerne for sundhedssektoren estimeres, versus et samfundsmæssigt perspektiv,
hvor alle relevante omkostninger, direkte såvel som indirekte, estimeres.
Inden for sundhedsøkonomien ses det som en fordel, hvis det er muligt at estimere den
inkrementale effekt (dvs. forskellen i effekt mellem de alternativer, som sammenlignes)
som en gevinst i levetid eller en gevinst i kvalitetsjusteret levetid frem for (intermediære)
kliniske effektmål. Er effektmålet gevinst i levetid er der tale om en såkaldt costeffectiveness-analyse,
hvor der præsenteres resultater i form af omkostninger pr. vundet
leveår, og såfremt effektmålet er gevinst i kvalitetsjusteret levetid (quality adjusted life
years, QALY), så er der tale om en cost-utility-analyse, hvor der præsenteres resultater i
form af omkostninger pr. QALY (227).
123 Udredning og behandling af demens – en medicinsk teknologivurdering