Udredning og behandling af demens - Sundhedsstyrelsen

stand. I alt registreredes 16 forskellige typer af interventioner, men man fandt ingen
afgørende forskelle i effekt på pårørendes psykiske velbefindende, oplevelse af belastning
eller på sociale mål.
I alt tre metaanalyser blev fundet ved gennemgang af litteraturen.
Den første metaanalyse sammenfattede 27 interventionsstudier målrettet pårørende til
demente med henblik på at belyse effekten af intervention og at sammenligne og analysere
forskellige interventionstyper (155). Den typiske og mest hyppige effekt var
reduktion af pårørendes belastning, depression, og at pårørende angav bedre mulighed
for at mestre vanskelige situationer sammen med den demente, herunder også at yde
omsorg for sig selv gennem øget viden. Interventionsprogrammer, der sigtede mod at
øge den dementes og pårørendes viden om den tilgrundliggende demenssygdom (gruppebaseret
psycho-edukation), havde større effekt end andre typer af interventionstyper.
Det er vigtigt at anføre, at multidimensionelle interventionsprogrammer i langt højere
grad end andre interventionstyper udsætter tiden for indflytning på plejehjem i overensstemmelse
med de tidligere beskrevne amerikanske undersøgelser.
En anden metaanalyse sammenlignede 30 studier af pårørendeinterventioner med henblik
på at belyse pårørendes psykiske helbred og belastning samt at give anbefalinger til
fagpersoner, der gennemfører pårørendeintervention (156). Pårørendeinterventionerne
viste at have en beskeden, men betydningsfuld positiv effekt på de pårørendes viden
om demens og nedsatte forekomsten af psykiske symptomer. Derimod påvirkede interventionerne
ikke de pårørendes oplevelse af belastning. Der var størst effekt af interventioner,
der også inddrog den demente og den øvrige familie. Interventioner af tidsmæssig
kort karakter uden mulighed for opfølgning viste sig ikke vellykkede. I metaanalysen
konkluderedes, at interventioner for pårørende havde en positiv effekt hos
både den demente og den pårørende, samt at kvaliteten i forskningen er stigende, men
at der fortsat er et stort behov for metodologiske forbedringer.
Den tredje analyse sammenlignede 24 studier med henblik på at foretage en evaluering
af interventioners effekt på pårørendes belastning, at klarlægge forskningens stadie og
at give retningslinjer for fremtidig forskning (157). Generelt havde interventioner, der
var designet til at reducere pårørendebelastning, ingen reel effekt. Konklusionen var, at
belastning er et vidtspændende begreb og derfor vanskeligt både at påvirke og måle
effekt på gennem intervention. Derfor bør effekt af interventioner konkretiseres yderligere
for at opnå så gode evalueringer som muligt.
Diskussionen af interventionernes effekt på de pårørendes belastning er således ikke
entydig i to af metaanalyserne, hvilket understreger den generelle problematik vedrørende
vurderingen af pårørendeinterventioners effekt.
5.4.2 Kvalitative undersøgelser vedrørende effekt af pårørendeintervention
I et delprojekt af det danske DAISY-studie, blev der foretaget en kvalitativ undersøgelse
af demente i tidlig sygdomsfase og deres ægtefællers forventninger samt erfaringer med
individuel/fælles/familierådgivning, parallelle kurser, telefonrådgivning samt udlevering
af skriftlig informationsmateriale (158). Studiet viste, at især mødet med ligestillede var
relevant og stimulerende for begge parter, og medførte øget selvværd samt gav inspiration
til at mestre hverdagslivet og sociale relationer. Den pårørende blev under og efter
interventionen bedre til at mestre de udfordringer, sygdommen medførte og fik større
erkendelse af hverdagslivet og de sociale relationer.
85 Udredning og behandling af demens – en medicinsk teknologivurdering