Udredning og behandling af demens - Sundhedsstyrelsen

til sekundærsektor, da disse kriterier ikke i sig er bestemmende for behovet for yderligere
udredning.
7.6.3.2 Opfølgning
Alle patienter med en demensdiagnose bør tilbydes både lægefaglig og social opfølgning.
Der kan indtænkes mulighed for, at dette kan foregå i en shared care-model mellem den
regionale demensenhed, den praktiserende læge og den kommunale demenskonsulent
under hele forløbet af sygdommen, med henblik på at give patienten en så lidt fragmenteret
opfølgning som muligt. Formålet med opfølgningen kan bl.a. omfatte:
■
■
■
■
■
Information, rådgivning og vejledning til patient og pårørende
Undervisning/kurser for pårørende
Forebyggelse af medicinske og sociale komplikationer
Opfølgning af evt. medicinsk behandling
Evt. revurdering af diagnose og supplerende undersøgelser.
Tilbud om opfølgning må derfor gives uanset, om patienten efter endt udredning kan
tilbydes specifik demensmedicin. Aftaler om tilbud om opfølgning skal sikre, at patienter
(med pårørende) skal opsøges aktivt (indkaldes eller have hjemmebesøg) med jævne
mellemrum.
7.7 specialfunktion
Dette kapitel beskæftiger sig i det ovenstående ikke med de højt specialiserede funktioner.
Det er dog vigtigt ikke at glemme behovet for disse funktioner, og det er derfor
aktuelt kort at forholde sig til lands-/landsdelsfunktioner vedrørende demens, som
aktuelt ligger inden for det neurologiske speciale på Århus Sygehus og på Rigshospitalet,
jf. Sundhedsstyrelsens oversigt over lands- og landsdelsfunktioner fra 2001. Disse
funktioner forventes drøftet i forbindelse med den igangværende specialeplanlægning,
herunder planlægning af højt specialiserede funktioner, i Sundhedsstyrelsen. På baggrund
af analyserne i den samlede MTV-rapport er det hensigtsmæssigt, at man i
revurderingen af disse funktioner inddrager følgende hensyn:
■
■
■
Nødvendigheden af samarbejde med andre højt specialiserede afdelinger inden for
andre specialer, specielt klinisk neurofysiologi, klinisk genetik og neurokirurgi
Hyppigheden af de forskellige demenssygdomme samt antallet af nødvendige
undersøgelser og behandlinger
Grundlaget for forskning og uddannelse vedrørende de sjældne sygdomme.
Det må forventes, at regioner, som vælger at indføre en model for organisering af
hovedfunktionen, hvor der er en stærk involvering af det neurologiske speciale, vil have
mindre behov for henvisning til specialfunktioner.
7.8 sammenfatning
Demensområdet er i hovedsagen fortsat organiseret på amtsniveau, men det er i øjeblikket
under overvejelse, hvordan området skal organiseres på regionalt niveau. Denne
organisationsanalyse er rettet mod at belyse nationale og internationale erfaringer vedrørende
organisering, beskrive de overordnede patientforløb i alment praksis samt
sekundærsektoren, analysere de praktiserende lægers og sekundærsektorens rolle med
henblik på at opstille mulige modeller for fremtid organisering af demensområdet.
119 Udredning og behandling af demens – en medicinsk teknologivurdering