Udredning og behandling af demens - Sundhedsstyrelsen

kan betyde, at nogle problematikker tildeles større plads i nærværende besvarelse, end
de måske i praksis opleves af professionelle, patienter og pårørende.
6.3 Årsager til igangsætning eller udskydelse af udredning
Ændringer i kognition, følelsesliv og funktionsevne, som kan skyldes demens, kan
observeres af patienten selv, af familie og pårørende eller af sundhedsfagligt personale
(161). Det kræver imidlertid udredning ved kompetente fagpersoner at afgøre, om
ændringerne forårsages af en egentlig demenssygdom eller af andre forhold.
Studier peger på, at en tidlig udredning kan betyde en afklaring for patient og pårørende
i relation til deres ængstelser, når det gælder ændringer i kognitive evner og personlighed,
ligesom der kan iværksættes relevante tiltag for den demente og pårørende
(161). Samtidig peger såvel praksiserfaringer som litteraturgennemgangen på, at forskellige
faktorer har indflydelse på, hvorvidt en udredning igangsættes eller udskydes.
6.3.1 Normalisering og igangsættelse af udredning
Studier af aldring og kognition peger på, at svækkelse af kognitive funktioner kan
observeres adskillige år inden, at en demensdiagnose stilles. I denne periode kan det
være vanskeligt at adskille forandringer relateret til en demenssygdom fra normale aldringsprocesser
(161).
Litteraturgennemgangen viser, at personer gennem en kortere eller længere periode kan
have registreret besværligheder med at huske, før de vælger at dele disse oplevelser med
andre, som så ofte er de nærmeste pårørende. Pårørende kan ligeledes være opmærksomme
på ændringer, hvor de oplever, at den muligvis demente handler anderledes end
forventet. Disse episoder bliver imidlertid ofte forklaret med stress eller med en almen
aldringsproces (161, 162). Processen, hvor personer bortforklarer/negligerer ”unormale
hændelser”, beskrives i litteraturen med begrebet normalisering (161).
Denne normalisering af uventede hændelser blandt såvel personer med mulig demens
som deres pårørende kan fortsætte, indtil der opstår skelsættende begivenheder, der
ikke kan rummes inden for det, der normalt forventes, og/eller der opstår mønstergenkendelse
(162, 163).
Før en udredning iværksættes er det generelt, at der kan identificeres denne proces af
normalisering af de første tegn på demens frem til der indtræffer skelsættende begivenheder,
der igangsætter en udredning. Derimod er det individuelt, hvor længe denne
proces varer (162).
Samlet set peger litteraturgennemgangen på, at en udredning typisk igangsættes fordi:
■
■
■
■
■
■
en person med overvejelser om at have demens søger afklaring på sin tilstand (161)
pårørende søger afklaring på en ændret tilstand (161)
en sundhedsprofessionel (praktiserende læge eller andet sundheds/plejepersonale)
bliver opmærksom på demenslignende symptomer hos en person, selvom vedkommende
selv eller de pårørende ikke er opmærksomme på dette (161)
en episode indtræffer, hvor det bliver klart for en pårørende, at de hidtil anvendte
forklaringer på en ændret tilstand ikke er tilstrækkelige (161)
pårørende oplever en tiltagende ængstelse for den nærtståendes sikkerhed (164)
pårørende har behov for at afgøre, om der er tale om sygdom, og hvilken behandling,
der evt. kan gives (165)
88 Udredning og behandling af demens – en medicinsk teknologivurdering