Udredning og behandling af demens - Sundhedsstyrelsen

4 lægemiddelbehandling (Teknologi ii)
I dette afsnit beskrives den farmakologiske behandling omfattende de egentlige lægemidler
mod demens samt psykofarmakologisk behandling ved bl.a. psykiatriske symtomer
og adfærdsforstyrrelser (BPSD). Det må understreges, at pleje og omsorg er en
væsentlig del af den samlede behandling, og at den farmakologiske behandling ikke
kan stå alene.
Følgende MTV-spørgsmål søges belyst:
■
■
■
Hvad er effekten af kolinesterasehæmmere og NMDA-receptorantagonister ved
behandling af demens og MCI?
Hvad er effekten af anden farmakologisk behandling af demens og MCI?
Hvad er effekten af psykofarmaka ved behandling af psykiatriske symptomer og
adfærdsforstyrrelser ved demens?
4.1 metode
Dette kapitel er baseret på SBU-rapportens afsnit om behandling af demens med lægemidler
(5) samt en opfølgende litteratursøgning fra 2004-2007 baseret på SBU’s søgestrategi.
Da SBU-rapporten ikke inkluderer MCI, er der foretaget nye søgninger til
dette. Der er i alt inkluderet 21 studier foruden SBU-rapporten. Yderligere metodebeskrivelse,
søgestrategi og evidenstabeller findes i bilag 1.2.
For at give læseren bedre mulighed for at forstå essensen af de videnskabelige resultater,
indledes flere afsnit med en kort sammenfatning, der er markeret med kursiv. Hvorvidt
statistisk signifikante fund er angivet som værende af klinisk relevans er baseret på projektgruppens
vurdering af effektstørrelsen.
4.2 Vurdering og måling af effekten af lægemidler mod demens
Vurdering af effekten af behandling med lægemidler mod demens er behæftet med en
række generelle udfordringer, som især skyldes, at demenssygdomme er en progredierende
sygdom. Principielt kan en behandlingseffekt vise sig på tre forskellige måder:
1.
2.
3.
Forbedring
Stabilisering
Nedsat progressionshastighed
65 Udredning og behandling af demens – en medicinsk teknologivurdering