Udredning og behandling af demens - Sundhedsstyrelsen

methyl-D-aspartat (NMDA)-receptorantagonist (memantin) til behandling af moderat
til svær Alzheimers sygdom. Rivastigmin er desuden godkendt til Lewy body demens
og demens ved Parkinsons sygdom.
I de følgende afsnit beskrives effekten af donepezil, rivastigmin og galantamin, der alle
tilhører gruppen kolinesterasehæmmere, samt memantin, der tilhører gruppen
NMDA-recepterantagonister.
4.2.1 Kolinsterasehæmmere ved Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom er bl.a. karakteriseret ved tab af nerveceller, der benytter sig af signalstoffet
acetylcholin. En terapeutisk strategi er derfor at forstærke den kolinerge neurotransmission
ved brug af kolinesterasehæmmere, som forsinker nedbrydelsen af acetylcholin
i synapserne. Der er tale om symptombehandling, der ikke stopper sygdomsprocessen
i hjernen men kan mindske symptomerne. Effekten forsvinder således i løbet
af få uger efter stop af behandling.
4.2.1.1 Alzheimers sygdom i let til moderat grad
Effekt på global funktion
Kolinesterasehæmmere har en klinisk relevant effekt på patientens globale funktion.
I alt 17 studier omhandlede donepezil, 4 rivastigmin og 6 studier galantamin.
I 12 studier af mindst seks måneders varighed var global funktion (CIBIC+) valgt som
primært effektmål (5, 110). Donepezil forbedrede den globale funktion hos 21-26 %
sammenlignet med 11-14 % ved placebo. Forbedring eller uændret global funktion
blev opnået hos 57-81 % (5 mg) og 63-75 % (10 mg) mod 49-55 % ved placebo. Fem
studier af 24 til 54 ugers varighed viste samstemmende, at donepezil er mere effektiv
end placebo.
Rivastigmin viste signifikant effekt i et enkelt studie (37 % i forhold til 20 %), men
ikke i tre andre studier (5).
Galantamin viste i to studier ikke forskel fra placebo hvis man udelukkende så på forbedring,
hvorimod tre af fire studier med forbedring eller uændret global funktion
viste, at galantamin var signifikant bedre end placebo (62-73 % i forhold til 49-56 %).
I det fjerde studie var der ikke forskel på galantamin og placebo (110).
Effekt på kognitive symptomer
Kolinesterasehæmmere har klinisk relevant effekt på de kognitive symptomer uden sikker forskel
imellem præparaterne.
11 studier har anvendt kognition (ADAS-cog) som primært effektmål (Tabel 4.1) (5,
110).
67 Udredning og behandling af demens – en medicinsk teknologivurdering