Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

More documents

Recommendations

Info

3. Entreprenørskab og entreprenørskabsundervisning Praksisformer og relationer Undervisning på højere læreanstalter er i sig selv en praksisform; den består af kommunikative handlinger og interaktioner, som er funktions- og formålsbe- stemte. Det samme gælder for forskningen. Undervisning og forskning udgør et sammenhængende system af aktiviteter, som man kunne betegne som det analytiske eller akademiske felt. Dets formål er at øge samfundsrelevant viden på ba- sis af selvvalgte og accepterede værdier og normer for god praksis. Det akademiske felt er i de seneste to årtier kommet under betydelig pres. Mas- seuniversitetet har udfordret overleverede interaktions- og kommunikations- formerne. Virksomhedsorienteringen kunne på mange måde mærkes i et ændret diskurshierarki. God forskning skulle være anvendelig forskning; god undervisning skulle producere kandidater, der var efterspurgte på arbejdsmarkedet. En- treprenørskab og entreprenørskabsundervisning er i mange henseende et symp- tom - hvis ikke på masseuniversitet, så i det mindste på den øgede virksomheds- orientering. Det analytiske felt består af strukturerende og strukturerede aktiviteter og dispositioner. Det er således ikke kun forskernes eller undervisernes intentioner, men ligeledes de institutionelle og politiske rammer, der har indflydelse på aktiviteter i feltet. Samtidigt er det analytiske eller akademiske felt relativt auto- nomt. Autonomi og funktionsbestemthed fører dog til en række dilemmaer. En- 16
treprenørskab og entreprenørskabsundervisning har været med til at aktivere nogle dilemmaer. Tager man idealbilledet af det klassiske moderne universitet som udgangspunkt, så er der flere ting, man i dag har svært ved at genkende; hvis de fortsat findes, så findes de som hybrider. Den kritisk-refleksive tilgang til viden står side om side med en noget mere pragmatisk opfattelse af, hvad viden skal bruges til. En dialogbaseret kommunikationskultur er kommet under stærk belejring af en eksamensorienteret formidlingstænkning. Dannelse og selvstæn- dighed, ansvaret for egen læring og nysgerrighed i emnet – denne selvstændig- hedskultur er til en vis grad blevet undermineret af en moduliseret og program- meret læringsforståelse. Forskningsbasering af undervisningen er ligeledes blevet modificeret. Idealbilledet fra det klassiske moderne universitet har været et ideal billede, idet det byggede på specifikke sociale og dannelsespolitiske forudsætninger, som og- så i regelmæssige afstande blev udfordret. Om afstanden mellem ideal og virke- lighed opleves som stor eller lille, kan vi ikke sige så meget om. Nye formål med uddannelse og ændrede interaktions- og kommunikationsformer forstyrrer dog den oplevede normalitet. Afstanden mellem entreprenørskab som faglighed og informationsvidenskab og kulturformidling blev italesat som stor. Og entrepre- nørskabsundervisning har været en udfordring i IVA - miljøet, fordi læringsef- fekterne ikke var til at forudse. Underviserne havde ikke mange erfaringer med den form, selvom de var rutinerede undervisere. Underviserens og forskerens selvforståelse og habitus bunder i fagligheden; når man ikke kan få øje på fagligheden i det nye, så opleves det kendte som et retvi- sende billede af den institutionelle hverdag. Det undrer derfor ikke, at en af de tilbagevendende diskussioner netop handlede om faglighedens autonomi og strategiske kalkuler i forbindelse med entreprenørskab på IVA. Undgå disse dilemmaer kan man ikke; men de kan anspore til faglig dialog og provokere til or- ganisatorisk kreativitet. Det interessante er, at det just var entreprenørskab og entreprenørskabsunder- visning, der har ført til en meget intens diskussion om faglighed, dialogkultur i forbindelse med undervisning og supervision, kort sagt en debat om underviser- rollen og studerenter identiteter. Fortællingerne om entreprenørskab fyldte meget. Drøftelserne i kollegagruppen (tvillingerne) tyder blandt andet på, at man var sig helt bevidst om det akademiske felts funktion og egen rolle i det. Der blev brugt energi og tid på at engagere sig i diskussionen om undervisningseksperi- ment Entreprenørskab og Formidling. Set i bakspejlet virker det imidlertid noget paradoksalt, at det klassiske universi- tets dialogkultur netop er blevet genoplivet gennem nogle temaer og handlinger, som man mener, er dialogkulturens modpart. For det første var det undervis- 17
Page 1: Tag en bid af praksis Pædagogisk v
Page 4 and 5: Indhold Forord.....................
Page 6 and 7: 1. Indledning Læsevejledning Den k
Page 8 and 9: entreprenørskab har været gennemf
Page 10 and 11: 2. Organisering og ramme for entrep
Page 12 and 13: for Entreprenørskab i efteråret 2
Page 14 and 15: som via tvillingekonstruktionen bre
Page 18 and 19: ningens faglighed og faglighed i un
Page 20 and 21: virksom i den. Man ikke kan unddrag
Page 22 and 23: aktiviteter som positive ved at væ
Page 24 and 25: Vi fortsætter kapitlet med en rede
Page 26 and 27: prioritere, at personlige egenskabe
Page 28 and 29: idrager til, at viden om opstart af
Page 30 and 31: Det er anomalien og en tænkelig an
Page 32 and 33: Bogens grundtanke er, at kreativite
Page 34 and 35: coleuren arbejder til gengæld med
Page 36 and 37: studerendes adgangsbillets til delt
Page 38 and 39: Som overskrift for dette kapitel ha
Page 40 and 41: For DB/IVA har akademiseringen vær
Page 42 and 43: Entreprenørskabsundervisningen ses
Page 44 and 45: ende via evaluerende samtaler frem
Page 46 and 47: treprenør-skabsundervisning som me
Page 48 and 49: været helt gennemskuelig fra start
Page 50 and 51: Den interkulturelle kontakt blev de
Page 52 and 53: ”forskeren” arbejder målgruppe
Page 54 and 55: Det er ligeledes vigtigt at unders
Page 56 and 57: Der er begrænsninger forbundet med
Page 58 and 59: midlingsaktiviteter og formidlingsb
Page 60 and 61: ”Det, som har været den store ud
Page 62 and 63: Hvad oplever I især har skabt enga
Page 64 and 65: og forståelse af det entreprenante
Page 66 and 67:
er for entreprenørskab som undervi
Page 68 and 69:
fordefinerede mål. Samtidig kan ek
Page 70 and 71:
nørskab som faglighed, der er med
Page 72 and 73:
gen kunne være: undervisning med o
Page 74 and 75:
Hvor får man projektideen fra elle
Page 76 and 77:
mensbordet været ret positive. Ved
Page 78 and 79:
hans/hendes deltagelse må imidlert
Page 80 and 81:
Hoover, D.J. m.fl. (2010) Assessing
Page 82:
Projektgruppe Ressourcegruppe Under
show all

Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?