Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

coleuren arbejder til gengæld med allerede eksisterende ting, kombinerer dem
på nye måder og tilpasser projektets indhold til de forandringer, der opstår un-
dervejs i processen. Tilgangene har hver deres logik med hver deres fordele og
ulemper; SKUB – modellen og effectuation logic har i det mindste den fordel, at
den understøtter en situationsspecifik pragmatik, hvilket kan være nyttigt i en
kompleks verden.
Går man væk fra formålsrationalitet over til procesrationalitet i den entreprenø-
rielle praksis, så har dette skift konsekvenser for entreprenørskabsundervisnin-
gen. Målet for undervisningen bliver et andet. Der trænes ikke idealtyper, men
arbejdes med rollemodeller. Effectuation logic er noget, der viser sig i praksis.
Læring i og gennem praksis bliver mere centralt for underviseren. Der formidles
ikke kun analytisk skarphed og strategisk tænkning, men i lige så høj grad træ-
nes evnen til at læse situationens tegn, skabe kommunikations- og ekspertnet-
værk og være konkret i sine handlinger.
Det kan diskuteres, om SKUB – modellen bevidst er blevet brugt i de to under-
visningsforløb. Forskellen mellem proces- og formålsrationalitet viste sig både i
de studerendes projekter og deres studieopgaver. De formelle krav til studieop-
gaver ændrer sig i og med, at procesdimensionen blev mere fremtrædende, f.eks.
i form af et refleksionsafsnit.
Café – modellen
Modellen er en generel feedbackmodel, som blandt er blevet anvendt i entrepre-
nørskabsundervisning. Vi bruger modellen som koncept for en tilgang til entre-
prenørskabsundervisningen, hvor der er fokus på anomalier, mulighedsscenari-
er og selvorganisering i forhold til deltagelse i praksis.
Undervisningen starter i en café eller et cafélignende miljø i undervisningen. Ca-
fémødet er udgangspunkt for at styrke det transfaglige samarbejde mellem de
studerende i forbindelse med deres innovative projekter. Cafémødet fremkalder
en del associationer: fra 1800-tallets litteraturcaféer til 90-ernes postmoderne
livsstilscafeer. (Bager m.fl. 2010)
Cafémødets bagvedliggende pædagogik kan beskrives som en faglig dekonstruk-
tion og en social konstruktion. På den ene side er der tale om fællesinteresser på
tværs af fagligheder og værdiskabende transfaglige brydninger, der karakterise-
rer cafémødets gruppearbejde. I grupperne udvikles projektidéer, og innovative
handlinger konciperes. Det er de analytiske og refleksive kompetencer, som gen-
anvendes fra tidligere faglig socialisering i cafémødet.
På den anden side indregnes der sociale eller rettere gruppeinterne konflikter;
de opstår på grund af den faglige dekonstruktion, som er meningen med café-
mødet. Cafémødets funktion er at udfolde forskellige interesser og perspektiver
34