Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

More documents

Recommendations

Info

Vi fortsætter kapitlet med en redegørelse for entreprenørskab og entrepre- nørskabsundervisningen – som eksempler på en specifik tilgang til praksislæ- ring. Det er vigtigt – også hvis læseren diskuterer erkendelse, faglighed og undervisning med sig selv eller andre – at skelne mellem entreprenørskab som fag og en- treprenørskabsundervisning som formidlingsform. Man kan diskutere, om der skal undervises i entreprenørskab på IVA, f.eks. som særligt fagelement i infor- mationspraksis eller administration og organisation. Men entreprenørskabsun- dervisning er ikke det samme som entreprenørskab. Entreprenørskab og For- midling og Interkulturelle perspektiver i kultur- og informationsformidling har vægtet forskelligt mellem fag og formidlingsform. Perspektiver på entreprenørskab Entreprenørskab som faglig disciplin og entreprenørskabsundervisning er om- gærdet af en særlig myte. Myten går tilbage til USA, hvor ideen om entreprenør- skab som en akademisk disciplin næsten var ukendt før 1970 Fra1970 til 2000 er der sket en voldsom vækst i antallet af universiteter, der udbyder kurser i entre- prenørskab (Kuratko 2005). Myten om entreprenørskab fascinerer blandt andet ved, at disciplinens vækst i det akademiske domæne korrelerer med den jobskabelse, som finder sted i USA i den periode, og som små entreprenørielle virksomheder står for. Kuratko, professor i entreprenørskab, konkluderer i sit tilbageblik i 2005, at de små virksomheder har været primus motor i at transformere IKT revolutionen til økonomisk vækst og dernæst at muliggøre en udadgående social mobilitet for mange forskellige grupperinger. Entreprenørskab tematiseres som en dynamisk proces, der kræver lidenskab og energi til at skabe og implementere nye ideer og at finde på kreative løsninger. Samtidigt beskriver han, hvordan entrepre- nørskabsundervisningen er blevet fremmet, hvilken videnskabelig infrastruktur der er blevet opbygget, og hvilken undervisningspraksis der har udviklet sig. Artiklen afsluttes med at diskutere fremtidige udfordringer. Faren for at akade- misere en praksisform med betegnelsen business er ét af de ti punkter, som det akademiske miljø særligt skal være opmærksom på. Entreprenørskabsunder- visning forudsætter tæt kontakt til de erfarne entreprenører, det vil sige til de, der har løbet den fulde risiko, der har lært af fejlene og betalt prisen. Det er netop koblingen mellem en bestemt praksisform og den viden og læring, som denne form rummer, der er kernen i entreprenørskabsundervisning. Akademiseres læ- ringen skal undervisningen netop sørge for, at spændingen mellem praksis og teori ikke går tabt. 24
Kuratko peger på et andet – modsat - punkt, der karakteriserer dilemmaet mellem forskning og publikation. Det er forskningen og dens dokumenterede resul- tater i form af publikationer, der i sidste ende legitimerer entreprenørskab samt undervisning i entreprenørskab. Som rene undervisningsprojekter vil entrepre- nørskab ikke i længden kunne opnå den nødvendige legitimitet for at blive aner- kendt som en selvstændig faglighed. Vekselvirkningen mellem forskning og undervisning rummer dilemmaer. Vi vender tilbage til spørgsmålet under over- skriften ”Entreprenørskab – diskursfællesskab eller fagdisciplin”. I det følgende skitserer vi fire perspektiver på entreprenørskabsundervisningen for at kunne pege på de tilgange, der har udgjort centrale elementer i de respek- tive undervisningsforløb på IVA. De fire perspektiver er: Entreprenørskab og den entreprenørielle personlighed Entreprenørskab som mesterlære Entreprenørskab som planlægning Entreprenørskab som identitet Vi koncentrer os om de to sidste perspektiver, der i særlig grad har givet inspira- tion og form til undervisningsforløbene; samtidigt har de bidraget til refleksio- nerne over vores erfaringer med entreprenørskabsundervisningen. Som – lad os sig - kritisk anmærkning og udfordring vil vi henvise til et citat fra David Birch, der har forsket i små virksomheder, jobskabelse og entreprenørskab på MIT. If you want to teach people to be entrepreneurs, you can’t. If you want to teach people to work for entrepreneurs you could. If you want to encourage entrepreneurship, it should be through some kind of ap- prenticeship. (David Birch 2005) Entreprenørskab som personlighed Går man ud fra, at entreprenørskab tiltrækker eller kræver personer med specifikke personlige egenskaber, så er det også nærliggende at identificere centrale entreprenørielle træk og opstille en typologi. Typologier fokuserer normalt på funktioner, der er relevante og udslagsgivende for at slå igennem som entrepre- nør i en virksomhedskontekst. Typologier er i reglen normative, og der er mange typologier. De viser, at den entreprenørielle personlighed er fiktion, og entre- prenøren er en idealtype, der består af sammensatte kompetencer. Interesserer man sig for entreprenørens særlige personlige egenskaber, så vil undervisningen bestå af træning, hvor de psykologiske, ikke de kontekstuelle aspekter er i fokus. Er holdningen derimod, at organisationer agerer i specifikke sociale eller kulturelle kontekster, så vil der være mindre fokus på entreprenø- rielle kompetencer som stabile personlige egenskaber. Undervisningen vil derfor 25
Page 1: Tag en bid af praksis Pædagogisk v
Page 4 and 5: Indhold Forord.....................
Page 6 and 7: 1. Indledning Læsevejledning Den k
Page 8 and 9: entreprenørskab har været gennemf
Page 10 and 11: 2. Organisering og ramme for entrep
Page 12 and 13: for Entreprenørskab i efteråret 2
Page 14 and 15: som via tvillingekonstruktionen bre
Page 16 and 17: 3. Entreprenørskab og entreprenør
Page 18 and 19: ningens faglighed og faglighed i un
Page 20 and 21: virksom i den. Man ikke kan unddrag
Page 22 and 23: aktiviteter som positive ved at væ
Page 26 and 27: prioritere, at personlige egenskabe
Page 28 and 29: idrager til, at viden om opstart af
Page 30 and 31: Det er anomalien og en tænkelig an
Page 32 and 33: Bogens grundtanke er, at kreativite
Page 34 and 35: coleuren arbejder til gengæld med
Page 36 and 37: studerendes adgangsbillets til delt
Page 38 and 39: Som overskrift for dette kapitel ha
Page 40 and 41: For DB/IVA har akademiseringen vær
Page 42 and 43: Entreprenørskabsundervisningen ses
Page 44 and 45: ende via evaluerende samtaler frem
Page 46 and 47: treprenør-skabsundervisning som me
Page 48 and 49: været helt gennemskuelig fra start
Page 50 and 51: Den interkulturelle kontakt blev de
Page 52 and 53: ”forskeren” arbejder målgruppe
Page 54 and 55: Det er ligeledes vigtigt at unders
Page 56 and 57: Der er begrænsninger forbundet med
Page 58 and 59: midlingsaktiviteter og formidlingsb
Page 60 and 61: ”Det, som har været den store ud
Page 62 and 63: Hvad oplever I især har skabt enga
Page 64 and 65: og forståelse af det entreprenante
Page 66 and 67: er for entreprenørskab som undervi
Page 68 and 69: fordefinerede mål. Samtidig kan ek
Page 70 and 71: nørskab som faglighed, der er med
Page 72 and 73: gen kunne være: undervisning med o
Page 74 and 75:
Hvor får man projektideen fra elle
Page 76 and 77:
mensbordet været ret positive. Ved
Page 78 and 79:
hans/hendes deltagelse må imidlert
Page 80 and 81:
Hoover, D.J. m.fl. (2010) Assessing
Page 82:
Projektgruppe Ressourcegruppe Under
show all

Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?