Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

Hvor får man projektideen fra eller de studerendes læring
Underviserne i Entreprenørskab og formidling har nok været idealistiske – i
hvert fald i starten af forløbet. Det kunne jo ikke være så svært tænkte de, at de
studerende mødte op med en eller to idéer. Derfor blev de studerende allerede
nogle uger før semestret startede, inviteret til et møde, hvor undervisningskon-
ceptet blev præsenteret; her blev det understreget, hvor vigtigt det er at være
klar med et projekt eller i det mindste at have en idé til et projekt – gerne med et
ægte problem.
I de studerendes øjne var det rent skrivebordstænkning. Gode ideer og ægte
problemer er ikke noget, der bare ligger i skuffen. Der skulle meget arbejde, tid
og frustrationer til, før problemerne, ideerne og projekterne var klare – også
fordi de studerende manglede redskaber til at overskue processen. Vejen til pro-
jektet var for nogle studerende uendeligt lang, men for andre ret kort. Det er
imidlertid interessant, at projekternes og opgavernes kvalitet blev ikke videre
påvirket af, om vejen var lang eller kort; kvaliteten afhang snarere af, om de stu-
derende kunne stå inde for deres projekter og mobilisere den nødvendige energi
til at gennemføre ideen.
Med henblik på de studerendes læring vil vi fremhæve to ting: det var ikke nemt
for de studerende at frigøre sig fra et idealtypisk undervisningskoncept og fra
undervisernes forventninger. Normalt vokser projekter, problemstillinger og op-
gaver frem i et samspil mellem kursets tema og lektionerne på den ene side den
voksende faglige nysgerrighed på den anden side. Det ender altid med en pro-
blemstilling, en opgave og eksamen; vejen til målet kender man.
I de studerendes stemmer peges der imidlertid også på en anden udvikling eller
progression. Ideer og problemstillinger udkrystalliserer sig (også) i samspillet
med aktiviteter, handlinger, samtaler og meldinger, der knytter sig til projektets
praksisfelt. Tilbagemeldinger og samtaler foregår i dette felt på et andet sprog;
aktiviteter og handlinger har en anden rytme. Undervisningens processtrukturer
harmonerer derfor ikke altid med feltets. At ville beskytte sit projekt – uafhæng-
igt af om vi har med fælles- eller enkelmandsprojekter at gøre – mod forvent-
ningers og processtrukturers krydspres, kræver udholdenhed og stor tillid til sit
projekt. Læringen består blandt andet i at udvikle robusthed overfor de forvent-
ninger, der ikke kan genfindes eller lader sig forankre i sit projekt. Projektet er
det fælles tredje, der samler og forener udefrakommende impulser, forventnin-
ger og anbefalinger.
Det andet punkt understreger betydningen af sti afhængighed. De nævnte mo-
deller for entreprenørskabsundervisning har en indbygget logik og dynamik,
som skal passe til forudsætningerne og målsætningerne med undervisningen.
74