Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

More documents

Recommendations

Info

prioritere, at personlige egenskaber udvikles i kommunikationen mellem organisationen, konteksten og personen. At træne entreprenørielle karaktertræk hos de studerende indgik ikke i nævne- værdigt i omfang i modulerne Entreprenørskab og formidling og Interkulturelle perspektiver i kultur- og informationsformidling. Entreprenørskab som mesterlære Man kunne også spørge, som David Birch gjorde det, om universiteter overho- ved er de rette steder for at uddanne entreprenører? Hvis man accepterer, at en- treprenørskab er en særlig praksisform kan det være oplagt at se sig om efter ikke-didaktiske formidlingsformer. Kan kommende entreprenører tilegne sig for- nødne færdigheder, vidensbehov og kompetencer gennem deltagelse i praksis? Hvordan organiserer man praksisdeltagelse, der sikrer, at en handling skaber læring, og læringen fører til refleksion? Det er to centrale spørgsmål, som entre- prenørskabsundervisning bør tage op og finde en løsning på. Udgangspunkter for læring gennem deltagelse og didaktisk læring er forskelligt. Indlæring gennem praksis sker i situationer, hvor muligheder, problemer og processer ikke altid er veldefinerede. Løsninger er pragmatiske, for der kunne være andre og bedre alternativer. Læring i praksis forløber i strukturerede, men fleksible rammer; tilegnelsen er i princippet en uafsluttet proces, fordi virkelig- heden også er det. Tidsperspektivet er et helt andet; læringen stopper ikke efter 2 eller 4 lektioner for at blive genoptaget efter en uge eller 14 dage. Underviseren er på mange måder en rollemodel, der råder over praktiske erfaringer, personlige netværk og situationsspecifikke kompetencer. Didaktisk læring fremhæver de kreative, originale sider ved formidling og tilegnelse. Deltagelse i praksis er defi- neret som den kreative imitation. Det betyder også, at der er brug for andre tak- sonomier end dem, der anvendes i klassisk undervisning. Elementer til læring gennem praksis kan hentes fra flere steder. Udover Lave og Wenger eller Engeström kunne man også henvise til Hoover (2010) og konceptet ”whole-person-learning”. I konceptet fremhæves flere relevante punkter, når man tilrettelægger entreprenørskabsundervisning. For eksempel nævner Hoo- ver: formidling og tilegnelse som højt intensiv proces stort personligt ansvar i forhold til kontaktpersonen læring som kombination af kognition, handling og emotion brug af såvel direkte og som indirekte læringsformer Hoovers praksiskoncept skal ses som modpol til traditionelle didaktisk- pædagogiske metodologier, hvor det er underviseren, der definerer rammen for den pædagogiske praksis, og hvor den studerende først og fremmest er involve- 26
et i underviserens formidling. Læring gennem deltagelse i praksis bygger på den eksperimentelle formidling og tilegnelse. Entreprenørskab som mesterlære, deltagelse i praksis eller whole-person- learning har ikke været anvendt som pædagogisk koncept i de to undervisnings- forløb, som kørte i efteråret 2011, men er blevet indbygget i modulet Entrepre- nørskab og formidling. (I 2010 afholdt lektor Michael Kristiansson, IVA, og pro- fessor Feiwel Kupferberg, Malmø Højskole, kurset Corporate Entreprenørship- undervisning i felten, hvor deltagelse i praksis blev koblet sammen med skola- stisk læring (Wackershausen)). Entreprenørskab som planlægning Peter F. Druckers bog Innovation And Entrepreneurship”(1985) er en klassiker indenfor den rationalistiske og normative tilgang til entreprenørskab og innovation. Bogen er blevet genoptrykt utallige gange – sidst i 2009. For Drucker er entreprenørskab er en meta-økonomisk event; impulsen til for- andringer og innovationer findes ikke nødvendigvis i det økonomiske system selv, men det økonomiske system er bedst egnet til at realisere innovative impul- ser. Den mest centrale impuls er ifølge Drucker at anvende ny viden. Den er også mest vanskelig at realisere, fordi eksisterende videns- og praksisformer erstattes med nye. Skal det lykkes, må entreprenøren skabe en særlig kulturel receptivitet i samfundet og organisationen. Kulturel receptivitet er forudsætningen for, at innovationer kan sættes i værk, så de får social og økonomisk værdi. Ledelsesop- gaven er omfattende; den består blandt andet i at erkende og forme innovatio- nens potentiale, vurdere dens sociale værdi og udarbejde langsigtede strategier samt at vurdere økonomiske risici i forbindelse med dens implementering. Drucker har ved flere lejligheder understreget, at innovation og entreprenørskab ikke har med mystik, med særlige kreative evner eller individuel genialitet at gø- re. Innovationer kan planlægges, og den disciplin, der kan påtage sig denne op- gave, er strategisk ledelse. Entreprenørskab samler de individuelle og kollektive erfaringer og handlinger, der virkeliggør innovative ideer og koncepter. Entre- prenørskab defineres som en ledelsesform, der bygger på teknisk rationalitet og økonomisk ansvarlighed og kan appliceres til private og offentlige organisatio- ner. Idealbilledet for Drucker er det entreprenørielle og rationelle samfund, og kreativ imitation er den metode, der bedst sikrer konstant fornyelse af produkter og processer. Innovationer eksisterer, deres potentiale skal erkendes og realiseres. Undervis- ningen i entreprenørskab er det værktøj, der sikrer, at fremtidige virksomheds- ledere råder over de fornødne analytiske og strategiske færdigheder. Forret- ningsplanen er blevet et symbol for entreprenørskabsundervisning, da planen 27
Page 1: Tag en bid af praksis Pædagogisk v
Page 4 and 5: Indhold Forord.....................
Page 6 and 7: 1. Indledning Læsevejledning Den k
Page 8 and 9: entreprenørskab har været gennemf
Page 10 and 11: 2. Organisering og ramme for entrep
Page 12 and 13: for Entreprenørskab i efteråret 2
Page 14 and 15: som via tvillingekonstruktionen bre
Page 16 and 17: 3. Entreprenørskab og entreprenør
Page 18 and 19: ningens faglighed og faglighed i un
Page 20 and 21: virksom i den. Man ikke kan unddrag
Page 22 and 23: aktiviteter som positive ved at væ
Page 24 and 25: Vi fortsætter kapitlet med en rede
Page 28 and 29: idrager til, at viden om opstart af
Page 30 and 31: Det er anomalien og en tænkelig an
Page 32 and 33: Bogens grundtanke er, at kreativite
Page 34 and 35: coleuren arbejder til gengæld med
Page 36 and 37: studerendes adgangsbillets til delt
Page 38 and 39: Som overskrift for dette kapitel ha
Page 40 and 41: For DB/IVA har akademiseringen vær
Page 42 and 43: Entreprenørskabsundervisningen ses
Page 44 and 45: ende via evaluerende samtaler frem
Page 46 and 47: treprenør-skabsundervisning som me
Page 48 and 49: været helt gennemskuelig fra start
Page 50 and 51: Den interkulturelle kontakt blev de
Page 52 and 53: ”forskeren” arbejder målgruppe
Page 54 and 55: Det er ligeledes vigtigt at unders
Page 56 and 57: Der er begrænsninger forbundet med
Page 58 and 59: midlingsaktiviteter og formidlingsb
Page 60 and 61: ”Det, som har været den store ud
Page 62 and 63: Hvad oplever I især har skabt enga
Page 64 and 65: og forståelse af det entreprenante
Page 66 and 67: er for entreprenørskab som undervi
Page 68 and 69: fordefinerede mål. Samtidig kan ek
Page 70 and 71: nørskab som faglighed, der er med
Page 72 and 73: gen kunne være: undervisning med o
Page 74 and 75: Hvor får man projektideen fra elle
Page 76 and 77:
mensbordet været ret positive. Ved
Page 78 and 79:
hans/hendes deltagelse må imidlert
Page 80 and 81:
Hoover, D.J. m.fl. (2010) Assessing
Page 82:
Projektgruppe Ressourcegruppe Under
show all

Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?