Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

ende via evaluerende samtaler frem til, om man stadig er på rette kurs. Forløbet
afsluttes med, at den studerende eksamineres i de veldefinerede krav – opdelt
efter viden, færdigheder og kompetencer.
Al undervisning også den forskningsbaserede gøres til en mere eller mindre for-
udsigelig proces, hvor studerendes læring udfolder sig inden for fastlagte ram-
mer. Når rammerne er givet, bliver underviserens input grundlaget for den stu-
derendes læring. Der er tale om en slags pile- eller årsagspædagogik, hvor tileg-
nelsen af viden ikke er en selvbestemt aktivitet, men betinget af underviserens
rette impulser. Ansvaret for at styre undervisningen gennem klare målsætninger
bør dog ikke forveksles med at have ansvaret for læringens resultater. Det er vig-
tigt at være opmærksom på, at den studerendes erkendelsesinteresse udspringer
af hans/hendes vidensbehov, som ikke nødvendigvis er identisk med målbeskri-
velserne for undervisningen.
Taksonomier bruges til at måle forandringen i mængden af tilegnede færdighe-
der og kompetencer. SOLO - taksonomien måler den lærendes målopfyldelse.
Som Hanne Leth Andersen (2010) gør opmærksom på, så fokuserer SOLO –
taksonomien især på kognitive færdigheder. At erkende, at vide, at reflektere, at
anvende på andre problemstillinger er eksempler herpå. De kognitive færdighe-
der er vigtige; kritikken går på, at de i højere grad burde tænkes sammen med
den faglige eller praktiske kontekst, som de indgår i. Ved tilrettelæggelsen af vo-
re to undervisningsforløb for entreprenørskab i 2011 har vi – rutinemæssigt –
anvendt alignment-tanken og tilsvarende taksonomi uden videre problemer.
Da vores entreprenørskabsundervisning også var handlingsorienteret, og da re-
lationen mellem mål og middel for undervisningen ændrede sig i takt med de
studerendes projekter (se SKUB – modellen), da var kontingens og åbenhed i
erkendelsesprocessen stor. Det var vanskeligt at vurdere de studerendes udbytte
i forhold til de mål, der er opnået gennem undervisningen. Efter afsluttet projekt
er spørgsmålene stadig:
Hvordan måler man handlingskompetencer og især deres progression,
når de studerendes færdigheder i dette kompetencefelt ikke er blevet
vurderet før?
Hvordan ”aligner” man mål for undervisningen med eksamenskrav, når
entreprenørskabsundervisningen arbejder med praksislæring?
Hvordan sikrer man en dybdelæring, dvs. en omfattende tilegnelse af
stoffet eller fagets problemstillinger gennem praksislæring?
Opsummerende kan man sige to ting. For det første er det vigtigt at have regler,
for de repræsenterer institutionens normalforventning til, hvordan undervisning
bør afholdes. Undervisningseksperimenter bør bevæge sig inden en normal-
ramme, fordi de skubber til normaliteten og flytter forventninger. Regler sikrer
44