Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

More documents

Recommendations

Info

Det er ligeledes vigtigt at undersøge, hvordan kreativitet og strategisk-instru- mentelle handlinger hensigtsmæssigt kan integreres i den analytiske handlings- type. Sagt på en anden måde: der skal ikke undervises specifikt i kreativitet eller udarbejdelse af forretningsplaner på IVA. Spørgsmålet er derimod, hvordan vi kan styrke de analytiske færdigheder gennem undervisningsformer, der frem- mer divergent tænkning eller styrker evnen til at udarbejde alternative scenarier og opbygge effektive netværk. Individuelle og fællesprojekter Undervisningen i både Entreprenørskab og formidling og Interkulturelle per- spektiver i kultur- og informationsformidling byggede hovedsaglig på individuelle studenterprojekter eller -aktiviteter. Fællesprojekter var ikke udelukket, men undervisningskoncepterne fremmede dem ikke nødvendigvis. Som undervisere havde vi med mange små projekter at gøre. Begrundelsen for dette valg var dels, at læringskulturen i den senere tid har taget en drejning i en individuel retning dels det praktiske forhold, at de studerendes studieaktiviteter på dette uddannelsestrin er ret specialiseret. Endelig har stu- die- og læringskulturen været en begrænsning, da eksamensordningen ikke un- derstøtter fælles projektaktiviteter. Da vi kom lidt længere ind i semestret, mød- te vi yderligere et argument. Projekterne blev valgt forholdsvis tidligt sammenlignet med andre undervis- ningsforløb. Både undervisere og studerende var usikre på, om de valgte pro- jektemner var bæredygtige. Emnerne virkede i nogle tilfælde kunstige, og erken- delsesinteressen var ikke særlig specifik. For de studerende var det vigtigt at ha- 54
ve et projekt og få et ejerskab til det. Ejerskabstanken betød nok, at underviserne var tilbageholdende med at skubbe til fællesprojekter. Det er rigtigt, at iværksætterkulturen er projektorienteret; det er dog det individuelle projekt, der er i fokus. Er projekt idéen først født, så gælder det om at udvikle den og gøre den robust. Der kan være flere om at udvikle projektet; denne proces baserer sig imidlertid på en accepteret idé. Der var ikke konkurrerende ideer, der skulle igennem et udskilningsløb. En del af undervisningen var struktureret med vejlednings- og refleksionsgrup- per, så muligheden for større fællesorientering var til stede. Men vejledningen var rettet mod det enkelte projekt. Projekterne blev på intet tidspunkt forsøgt at blive kørt sammen. Hvis vi tager praksislæring såvel som det participatoriske paradigme alvorligt, så burde man i det mindste have forsøgt at fremme fællesprojekter, - ikke fordi fæl- lesprojekter nødvendigvis er lykken. Når faglighed bringes sammen med og ud- vikles gennem praksislæring, så er det ikke nok at fokusere på viden uden også tænke på interaktioner og relationer. Relationskompetencerne blev trænet i vejlednings- eller refleksionsgrupperne, men der manglede, hvad man kan kalde det fælles tredje. Samtalerne om projekterne var i for stort omfang tilskuerorien- teret. Underviserne og de andre studerende lyttede til det, den studerende havde at fortælle om sit projekt. Deltagelse var en deltagelse i fortællingen, ikke en deltagelse i handlingen. Deltagerperspektivet kunne have været styrket, hvis basis fra starten af havde været fællesaktiviteter og -projekter. Den udforskende læring At undervisningen på de højere læreanstalter er eller skal være forskningsbase- ret betyder flere ting: formidling af forskningsviden, formidling af viden på en højere læreanstalt eller formidling af viden, færdigheder og kompetencer via deltagelse i forskningsaktiviteter. Især det sidste perspektiv åbner op for at kombi- nere hensigten med entreprenørskabsundervisning med målsætninger for undervisningen på højere læreanstalter. Stikord er udforskende læring, hvor de studerende aktivt deltager i forskningsaktiviteter, der søger ny viden på en udforskende ofte innovativ måde og med re- sultater, der har samfundsmæssig værdi. Entreprenørskabsundervisning vil det samme. Anvendelsen af forskningens metoder betyder, at den ekspansive og kreative læring foregår på faglighedens præmisser. Ved tilrettelæggelsen af undervisningen især i Entreprenørskab og formidling har vi forsøgt at sikre det faglige input trods mindre teori- og metodemoduler. Det kunne være gjort på en mere organisk måde, hvis Entreprenørskab og formidling også var et forsk- ningsprojekt. 55
Page 1:
Tag en bid af praksis Pædagogisk v
Page 4 and 5: Indhold Forord.....................
Page 6 and 7: 1. Indledning Læsevejledning Den k
Page 8 and 9: entreprenørskab har været gennemf
Page 10 and 11: 2. Organisering og ramme for entrep
Page 12 and 13: for Entreprenørskab i efteråret 2
Page 14 and 15: som via tvillingekonstruktionen bre
Page 16 and 17: 3. Entreprenørskab og entreprenør
Page 18 and 19: ningens faglighed og faglighed i un
Page 20 and 21: virksom i den. Man ikke kan unddrag
Page 22 and 23: aktiviteter som positive ved at væ
Page 24 and 25: Vi fortsætter kapitlet med en rede
Page 26 and 27: prioritere, at personlige egenskabe
Page 28 and 29: idrager til, at viden om opstart af
Page 30 and 31: Det er anomalien og en tænkelig an
Page 32 and 33: Bogens grundtanke er, at kreativite
Page 34 and 35: coleuren arbejder til gengæld med
Page 36 and 37: studerendes adgangsbillets til delt
Page 38 and 39: Som overskrift for dette kapitel ha
Page 40 and 41: For DB/IVA har akademiseringen vær
Page 42 and 43: Entreprenørskabsundervisningen ses
Page 44 and 45: ende via evaluerende samtaler frem
Page 46 and 47: treprenør-skabsundervisning som me
Page 48 and 49: været helt gennemskuelig fra start
Page 50 and 51: Den interkulturelle kontakt blev de
Page 52 and 53: ”forskeren” arbejder målgruppe
Page 56 and 57: Der er begrænsninger forbundet med
Page 58 and 59: midlingsaktiviteter og formidlingsb
Page 60 and 61: ”Det, som har været den store ud
Page 62 and 63: Hvad oplever I især har skabt enga
Page 64 and 65: og forståelse af det entreprenante
Page 66 and 67: er for entreprenørskab som undervi
Page 68 and 69: fordefinerede mål. Samtidig kan ek
Page 70 and 71: nørskab som faglighed, der er med
Page 72 and 73: gen kunne være: undervisning med o
Page 74 and 75: Hvor får man projektideen fra elle
Page 76 and 77: mensbordet været ret positive. Ved
Page 78 and 79: hans/hendes deltagelse må imidlert
Page 80 and 81: Hoover, D.J. m.fl. (2010) Assessing
Page 82: Projektgruppe Ressourcegruppe Under
show all

Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?