Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

været helt gennemskuelig fra starten; b) entreprenørskab fik for meget vægt i
forhold til formidling.
Organisering af undervisningen
Undervisningen blev hovedsageligt organiseret efter KIE – modellen. I starten
blev der brugt en del tid og energi på at udvikle og kvalificere de studerende pro-
jekter eller projekt idéer. Til det formål blev der oprettet faste sparringsgrupper,
hvor de studerende i fællesskab kunne præsentere, kommentere og videreudvik-
le deres projekter. Lidt senere i forløbet fandt der også gruppevejledning sted;
her var det underviserens opgave at understøtte de fagligsociale relationer og
styrke fagligheden i de enkelte projekter. Da projekter skulle vurderes med hen-
blik på deres sociale værdi, blev der brugt eksterne konsulenter, dels fordi kon-
sulenter havde større erfaringer med entreprenørskabsprojekter, dels på grund
af deres gode kendskab til informations- og kulturformidling.
Entreprenørskabsundervisning er også et spørgsmål om timing. Når der skal ge-
nereres projekt idéer, så er det oplagt at lægge timerne det det formål forholdsvis
tidligt i forløbet. Eller når projekternes sociale bæredygtighed skal vurderes, så
må der være så meget tid til, at den studerende har en realistisk chance for æn-
dre projektdesignet. Undervisningen har tidsmæssigt været komprimeret, fordi
afleveringsfristen for modulopgaverne kunne ikke flyttes.
Underviserne valgte at organisere de studerendes læring som praksislæring og
som formidling af vigtige faglige input. Det faglige input bestod f.eks. af informa-
tionspakker i entreprenørskab, formidling, scenarietænkning eller boundary
theory. Informationspakkerne var ikke tænkt som en integreret del af praksislæ-
ringen; til gengæld ville man gennem koncentreret kommunikation af indholdet
sikre den nødvendige faglige tyngde i projekterne og opgaverne. Praksislæring
fandt sted, når det gjaldt at kvalificere de studerende projekter. Projekternes til-
blivelse – fra ide til opgave – styrede den faglige og metodiske, den organisatori-
ske, relationelle og kommunikative formidlingsproces. Ved praksislæring blev
der først og fremmest taget hensyn til, hvordan projekterne udviklede sig. Set i
bakspejlet havde været ønskeligt at skabe et mere organisk samspil mellem
praksislæring og teoriformidling. Om det i det hele taget kan lade sig gøre, er og-
så et spørgsmål om, hvor meget underviserne kender til udfordringer, mulighe-
der og begrænsninger i læringen gennem praksis. Her spiller erfaring og mod
sammen; underviserne havde gode erfaringer med formidling af teorier; måske
kunne man havde været lidt modigere med de praksisrelaterede læringsproces-
ser.
48