Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

More documents

Recommendations

Info

nørskab som faglighed, der er med til at udvide den faglige semantik på IVA. Kulturformidling, informationspraksis eller innovationsledelse – for at nævne nogle oplagte eksempler – kan drage nytte af viden, målsætninger og indsigter fra relevante fagelementer fra entreprenørskab. Om og hvordan entreprenørskab som faglighed integreres i bestående fagdomæner, det er spørgsmål, der skal be- svares af de respektive diskursfællesskaber og gennem praktiske forsknings- og undervisningsaktiviteter. Når det gælder den konkrete undervisning er det ikke uinteressant, hvordan specifikke fagelementer kombineres og faglighederne spiller sammen. Ved En- treprenørskab og formidling har man besluttet sig for en sideordnet model. Der er blevet undervist i elementer fra begge fagområder og med nogenlunde lige vægt; sammenføjning eller integration af de ellers adskilte fagligheder var en op- gave, som de studerende skulle løse i deres projekter. Man kunne overveje at arbejde ud fra en integrativ model. Med integrativ menes, at faglige elementer fø- jes sammen med en klar målsætning og en overordnet problemstilling for øje. Klare rammer gavner både undervisningen og de studerendes projekter. Under- visningen kan være 'more to the point'; projekterne kan hente deres analytiske styrke fra et fokuseret samspil mellem fagligheder og erkendelsesinteresse. Når entreprenørskab ses som en faglighed på tværs af andre faglige domæner, vil det være oplagt at lade det tværfaglige være et grundprincip for entrepre- nørskabsundervisningen. Transfaglighed, tværfaglighed eller flerfaglighed er nøgleord, der bruges til at begrunde eller legitimere den undervisningsform på videregående uddannelser. Det er som sådan ikke noget at indvende imod flerfaglighed – især ikke, når det drejer sig om henvisningen til samfundets hyperkompleksitet. Som uddannelsespolitisk ramme- og målsætning er det vigtigt, at studerende undervises i at tænke og arbejde flerfagligt. Der er imidlertid en ræk- ke konkrete punkter, man bør være opmærksomme på, når undervisningen til- rettelægges ud fra et flerfagligt perspektiv. At organisere undervisningen med trans- eller flerfaglighed for øje forudsætter for det første, at der findes en tilsvarende tværfaglig infrastruktur på uddannel- sesstedet. Studerende, der læser på en monofakultær institution som IVA, deltager i undervisningen med nogenlunde identiske faglige identiteter. Hverken som studerende eller som underviser kan man forvente, at emner og problemstillinger belyses fra synsvinkler, der bunder i forskellige faglige ståsteder. Dialogen i undervisningen bør som følge heraf organiseres med udgangspunkt i stedets og de studerendes faglighed og ikke med henvisning til et abstrakt princip som f.eks. hyperkompleksitet. Flerfaglighed skal udvikle sig i og gennem undervisningen. En måde at udvikle det flerfaglige perspektiv er, at studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner eller studieretninger deltager i kurset. 70
For det andet knytter transfaglighed an til en antagelse om, at faglig identitet styrkes ved at blive dekonstrueret. Med det in mente bør man ikke starte under- visningsforløb, hvor der fokuseres på den transfaglige dialog, før man har etab- leret en robust faglig selvforståelse hos de studerende. Det vil sige, at entrepre- nørskabsundervisning påbegyndes efter bacheloruddannelsen; ønsker man der- imod allerede at starte med entreprenørskabsundervisningen på grunduddan- nelsen, bør man sikre, at de studerende opnår et solidt kendskab til studiets teo- rier og metoder gennem undervisningsformen. For det tredje kræver det transfaglige perspektiv givetvis en interesse i flerfaglige problemstillinger hos de studerende. Uddannelsesstedets læringskultur bør tid- ligt i uddannelsen skabe interesse for det flerfaglige, hvis der senere skal undervises transfagligt. Når entreprenørskab ses som sociokulturel praksiskategori, og når entrepre- nørskabsundervisningen begrundes med henvisning til det transfaglige, men af- holdes på en monofakultær institution, så giver denne rammesætning nye mu- ligheder og begrænsninger. Mulighederne viser sig blandt andet i at koncipere entreprenørskabsundervisning som praksislæring; begrænsninger finder man, når relationen mellem faglighed og flerfaglighed skal præciseres. Tesen for vores rapport er, at entreprenørskab som faglighed bør præciseres på basis af IVAs faglige fundament og identitet; at entreprenørskabsundervisning er ikke interessant i sig selv, men har interesse i det omfang, at denne undervisningsform styrker de studerendes analytiske færdigheder og udvider deres faglige identitet. Entreprenørskabsundervisning som praksislæring Der kan være flere formål med entreprenørskabsundervisning. Man kan uddan- ne studerende til at være iværksættere; desuden kan man efter afsluttet studium tilføre de studerende ekstra viden om, hvordan deres faglige kunnen finder fod- fæste på et arbejdsmarked, der er projektorienteret, netværksbaseret og under konstant udvikling. Og endelig kan man tage udgangspunkt i større behov for handlekompetencer og opfatte entreprenørskabsundervisning som en mulighed for at udvikle relationen mellem deltagelse og iagttagelse i praksis. Vi koncentre- rer os om det sidste perspektiv. Entreprenørskabsundervisning er med andre ord for os ikke undervisning i entreprenørskab og heller ikke et særligt kur- sus rettet mod jobsøgning på et dynamisk arbejdsmarked. Entreprenørskabs- undervisning er et koncept for praksislæring; det vil sige, at læringen starter og ender som en udforskende undersøgelse af strukturelle anomalier eller oplevede disharmonier. En mere passende betegnelse for entreprenørskabsundervisnin- 71
Page 1:
Tag en bid af praksis Pædagogisk v
Page 4 and 5:
Indhold Forord.....................
Page 6 and 7:
1. Indledning Læsevejledning Den k
Page 8 and 9:
entreprenørskab har været gennemf
Page 10 and 11:
2. Organisering og ramme for entrep
Page 12 and 13:
for Entreprenørskab i efteråret 2
Page 14 and 15:
som via tvillingekonstruktionen bre
Page 16 and 17:
3. Entreprenørskab og entreprenør
Page 18 and 19:
ningens faglighed og faglighed i un
Page 20 and 21: virksom i den. Man ikke kan unddrag
Page 22 and 23: aktiviteter som positive ved at væ
Page 24 and 25: Vi fortsætter kapitlet med en rede
Page 26 and 27: prioritere, at personlige egenskabe
Page 28 and 29: idrager til, at viden om opstart af
Page 30 and 31: Det er anomalien og en tænkelig an
Page 32 and 33: Bogens grundtanke er, at kreativite
Page 34 and 35: coleuren arbejder til gengæld med
Page 36 and 37: studerendes adgangsbillets til delt
Page 38 and 39: Som overskrift for dette kapitel ha
Page 40 and 41: For DB/IVA har akademiseringen vær
Page 42 and 43: Entreprenørskabsundervisningen ses
Page 44 and 45: ende via evaluerende samtaler frem
Page 46 and 47: treprenør-skabsundervisning som me
Page 48 and 49: været helt gennemskuelig fra start
Page 50 and 51: Den interkulturelle kontakt blev de
Page 52 and 53: ”forskeren” arbejder målgruppe
Page 54 and 55: Det er ligeledes vigtigt at unders
Page 56 and 57: Der er begrænsninger forbundet med
Page 58 and 59: midlingsaktiviteter og formidlingsb
Page 60 and 61: ”Det, som har været den store ud
Page 62 and 63: Hvad oplever I især har skabt enga
Page 64 and 65: og forståelse af det entreprenante
Page 66 and 67: er for entreprenørskab som undervi
Page 68 and 69: fordefinerede mål. Samtidig kan ek
Page 72 and 73: gen kunne være: undervisning med o
Page 74 and 75: Hvor får man projektideen fra elle
Page 76 and 77: mensbordet været ret positive. Ved
Page 78 and 79: hans/hendes deltagelse må imidlert
Page 80 and 81: Hoover, D.J. m.fl. (2010) Assessing
Page 82: Projektgruppe Ressourcegruppe Under
show all

Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?